Prisloft på fjernvarme kan true små landdistrikter: De svageste kan stå tilbage med høje regninger

Den nye aftale, der er en opfølgning på Klimaaftalen fra juni 2022, har skabt bekymring i Landdistrikternes Fællesråd. Aftalen indebærer, at der indføres et prisloft på fjernvarme, hvilket skal gøre det lettere for forbrugere at vælge alternative varmekilder, hvis deres fjernvarmeselskab ikke kan holde sig under loftet.

Men konsekvenserne for de små fjernvarmeværker i landdistrikterne kan være alvorlige. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, frygter, at mange fjernvarmeværker vil gå konkurs, hvilket kan efterlade mange borgere med højere varmepriser og store økonomiske problemer.

“Vi frygter, at et prisloft vil betyde udfasning af fjernvarme i mange landdistrikter. For nogle vil benytte sig af muligheden for at skifte til andre forsyningskilder, hvis deres fjernvarmeværk ikke kan holde sig under prisloftet. Men mange vil ikke have økonomisk mulighed for at skifte til andre alternativer,” siger Steffen Damsgaard.

Små værker i fare
De små fjernvarmeværker i landdistrikterne, der ofte drives af forbrugerne selv, er særligt sårbare over for prisloftet. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har 136 ud af 340 fjernvarmeselskaber ligget over prisloftet i perioden 2020-2022, hvilket betyder, at over hver tredje varmeværk kan blive ramt.

“Aftalen sender et stærkt signal til nuværende kunder om at begynde at se efter andre løsninger, ligesom det afskrækker nye fjernvarmekunder. Ikke nok med at det vil være en kæp i hjulet på den ønskede omstilling til grøn fjernvarme, det vil også ramme hårdest i de landområder, hvor der er størst behov for denne omstilling. Det virker helt skævt,” understreger Steffen Damsgaard.

Behov for en politisk plan
Landdistrikternes Fællesråd efterlyser en klar politisk plan for, hvad der skal ske, hvis de små fjernvarmeværker må lukke. Ifølge Steffen Damsgaard er der behov for en plan for, hvordan varmeværkerne skal nedlukkes, og hvem der skal betale for restgælden.

“Hvis man virkelig ønsker at indføre prisloftet, skal det være på et højere niveau, så kun ganske få varmeværker bliver truet og i sidste ende må lukke. Der skal være en plan for, hvordan varmeværket nedlukkes og hvem der skal betale. Er det de resterende kunder, kommunen via garantier eller vil staten komme med en nedlukningspulje, som vi kender fra tidligere runder med afvikling af nødlidende fjernvarmeværker? Og hvad skal der ske med de kunder, der ikke har råd til at investere i en varmepumpe, hvis et fjernvarmeværk lukker? Det skylder man svar på,” udtaler Steffen Damsgaard.

Grøn fjernvarme under pres
En nedlukning af fjernvarmeværker i landdistrikterne vil ifølge Damsgaard også gøre det svært at udbrede grøn fjernvarme.

“Det ser ud til at fjernvarme vil være under afvikling i landdistrikterne med denne aftale, og det er stik imod tidligere intentioner om at udbrede fjernvarme også i landdistrikterne,” siger han og tilføjer, at mange borgere gerne vil betale lidt mere for at være en del af den kollektive varmeforsyning i et fjernvarmeværk, fremfor at finde individuelle løsninger.

Landdistrikternes Fællesråd frygter, at de mest sårbare borgere vil stå tilbage med endnu højere varmepriser og en økonomisk byrde, de ikke kan bære, hvis de små fjernvarmeværker i landdistrikterne må lukke.

“Disse borgere vil stå tilbage med endnu højere varmepriser og sammen med kommunen hæfte for restgælden i varmeværket, som til sidst bliver umulig for de tilbageværende at betale,” siger Steffen Damsgaard.

Aftalen om prisloftet skaber dermed stor usikkerhed og bekymring i landdistrikterne omkring Randers, hvor de små fjernvarmeværker spiller en vigtig rolle i varmeforsyningen.

Læs også: Oplev julens magi med Astrid Lindgrens klassikere i biografen i Randers