Annonce
Del på Facebook   Print siden

Prisen på tobak skal op – for børn og unges skyld

Debat
Torsdag 3. oktober 2019 kl. 10:00

Prisen på tobak skal op – for børn og unges skyld

Læserbrev af Lise-Lotte Leervad Larsen, ambassadør for Kræftens Bekæmpelse og medlem af Randers Byråd (S) samt frivillig i Kræftens Bekæmpelse Randers, Hanne Falk.

Kære sundhedsminister Magnus Heunicke, Malte Larsen, Michael Aastrup Jensen og Charlotte Broman.

Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge. Og hver anden af dem, der bliver ved, ender med at dø af det. De fleste rygere begynder at ryge som en del af ungdomslivet. Derfor er det os voksne, der har ansvaret for, at gøre det så svært som muligt at begynde.

Regeringen har fremlagt en række sundhedsinitiativer, som skal fjerne røgen, hvor børn og unge opholder sig, med det sigte, at færre begynder at ryge. Forslaget rummer mange gode initiativer, herunder blandt andet røgfri skolegang og uddannelse, det er bestemt et skridt i den rigtige retning.

Men hvad med prisen på tobak - hvad må og skal det koste?
Efter valgkampen tidligere på året så det ellers ud til, at de fleste partier kunne se det åbenlyst fornuftige i at sætte prisen på tobak op til 60 kroner for en pakke cigaretter. Desværre foreslår regeringen nu kun at hæve prisen på en pakke cigaretter til 50 kroner. Det mener vi, er alt for uambitiøst, da erfaringerne viser, at en lille prisstigning, udover at give flere penge i statskassen, ikke vil får ret mange til at ændre rygevaner.

Ingen eksperter er i tvivl om, at højere priser på tobak er det mest effektive vi kan gøre, for at beskytte børn og unge mod at blive afhængige af tobak. Men det hjælper ikke at sætte prisen op med et par kroner hist og pist. Vi mener, at der skal en 20'er oven i prisen på en pakke cigaretter nu, og at prisen herefter skal stige hurtigt til omkring 90 kroner for en pakke cigaretter. Og prisstigningen skal selvfølgelig gælde alle former for tobak.



Men går det ikke ud over de fattigste? Lad os slå fast: At holde prisen på tobak nede, er ikke at gøre de svageste i samfundet en tjeneste. Jo, der er flere i denne gruppe, der ryger. Men der er også flere, der bliver syge af tobakken. Det skal vi gøre noget ved, og vil vi uligheden i sundhed til livs, så skal prisen på tobak op, men det skal ikke stå alene. Der skal selvfølgelig være hjælp til at skære ned på forbruget, eller til helt at stoppe, det er klart.

Vi opfordre til, at der arbejdes for at få sat prisen på aller former for tobak op – for vores børn og unges skyld.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder