Del på Facebook   Print siden

Prioriterede dagsordner ved KV21 og den lokale om broer

Debat
Mandag 15. november 2021 kl. 16:00

Prioriterede dagsordner ved KV21 og den lokale om broer
Arne Erikslev samfundsdebattør


Af Arne Erikslev samfundsdebattør

Prioriterede dagsordner ved KV21 og den lokale om broer

I en undersøgelse fra 29. september 2021 foretaget af Epinion fremgår det, at de generelle prioriterede emner op mod KV21 ikke overraskende er: Ældrepleje, sundhed, folkeskoler miljø/natur mv.

Ser jeg på de indkastede flyers i min postkasse, så har jeg ikke set nogen partier/lister, der ikke vil gøre det bedste på disse højtprioriterede områder.

En begrænsning på alle de løfter, som gives nu i valgkampen, er det relativt lille rådighedsbeløb, som er tilbage efter de bundne omkostninger. Nogen vil nok bruge det nu kendte begreb om en sletteknap, når løfterne skal indfries efter valget. Nå ja, de fleste vil nok give svaret: Vi fik ikke flertal for at kunne opfylde løfterne, så der går lige fire år mere!
I Randers Kommune har Østbro-listen - godt hjulpet af medierne - formået at få broer højt op på dagsordner.

Fair nok, så kæmper Østbro-listen sin kamp for deres kerne projekt, der vel har en horisont på op til 20 år eller mere ud i fremtiden.

Et andet parti de konservative helgarderer sig ved, at deres spidskandidat - og formand for havnen - går 100 procent ind for klimabroen, hvorimod nr. to på listen går ind for Østbroen.
Mon det ikke giver totalforvirring for vælgerne i en sag om kommunens største investering nogensinde?

Selv bor jeg i et område, hvor oversvømmelser fra regn og fjord let giver store vandmasser på land, så kortsigtet vil en klimabro være at foretrække med de fordele og gener, som den også medfører.

Tilbage til den prioriterede analyse over dagsordner, så kommer erhvervspolitik helt ned på en trettende plads. Stort set ingen byrådskandidater har beskæftiget sig med det område, selvom al velfærd skal komme fra den sektor.

Kommunens presse- og kommunikationsafdeling – efter sigende med flere journalister end på Amtsavisen – har flere gange udsendt pressemeddelelser om det store kvantespring kommunen tog i Dansk Industris tilfredshedsundersøgelse, men de glemte samtidig at oplyse om, at placeringen var på en sølle 37. plads.

Er alle kandidaterne til KV21 tilfredse med denne placering?





Kommentarer til artiklen:
Du glemmer at fortælle, at horisonten for klimabroen også er meget lang. Der går mindst 1 år før Verdo er flyttet(hvis det nogensinde bliver flyttet) og først derefter kan man komme videre. Så minimum 20 år er nok ikke urealistisk med det i mente, at de fleste politikkere i byrådet har mere travlt med at fylde lommerne med diverse poster og tillæg end at føre politik.
Søren Sørensen, 20-11-2021 23:02:07

På ingen måder og Randers store hop til plads 37 skyldes kun en nu måde at udregne på. I Randers skal vi have en ny erhvervs og vækst strategi, mere bosætning og erhverv kommer med bedre infrastruktur. Hvis man skal bygge et hus starter man ikke med en skorsten, man starter med et fundament, så vi skal starte med at infrastrukturen er i orden, ellers kommer der hverken virksomheder eller nye borgere til kommunen...
Bo Bay Jensen, Liste Q - Østbroen, 15-11-2021 20:25:50


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Selvfølgelig skal fredede dyr ikke udryddes, men bevares
Selvfølgelig skal fredede dyr ikke udryddes, men bevares
Debat
Gode venner hjælper hinanden når man er udsat for trusler
Gode venner hjælper hinanden når man er udsat for trusler
Debat
Undrer du dig / Skriv et indlæg og få det bragt på Randersidag.dk
Undrer du dig / Skriv et indlæg og få det bragt på Randersidag.dk
Debat
Hvorfor og hvad skal der ske med energiprisernes himmelflugt?
Hvorfor og hvad skal der ske med energiprisernes himmelflugt?
Debat
Regeringen har ingen svar på problemerne i sundhedsvæsenet
Regeringen har ingen svar på problemerne i sundhedsvæsenet
Debat
Eu-modstanden vil tilbage - også i Randers
Eu-modstanden vil tilbage - også i Randers
Debat
Køreskoleundervisning i strid modvind
Køreskoleundervisning i strid modvind
Debat
Der er travlhed ved håndvasken - minkgate
Der er travlhed ved håndvasken - minkgate
Debat
Den MEGET usynlige (brune) ring
Den MEGET usynlige (brune) ring
Debat
Konservativ af hele mit hjerte, men......
Konservativ af hele mit hjerte, men......
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder