Yoga fylder Arena RandersLørdag 10. juni 2017 kl. 11:30
Deltagerne kommer til at møde to af Danmarks bedste yogaundervisere, der vil undervise i to vidt forskellige og meget spændende yogastilarter. Arrangementet starter kl. 18 med Jivamukti Yoga, som Tine Kotzé fra Aarhus vil undervise i gennem halvanden time. Efter en pause tager Pernille Dybro fra Hjørring over og deltagerne bliver inviteret til halvanden time med Kundalini Yoga og det, der hedder et Gong-bad. Ved sidstnævnte ligger man afslappet på yogamåtten og nyder lyd og vibrationer fra slagene på en stor gong. “Vi har fået sammensat et flot program med to meget kompetente yogaundervisere, der viser to spændende yogastilarter, der endnu ikke udbydes i Randers, siger formand for YogaRanders Hening Wilsten. Da YogaRanders fejrede International Yoga Dag sidste år, var det med en stor event på J. O. Krags Plads, hvor næsten 200 yogier & yoginier mødte op i strålende solskin til en flot markering af dagen. “I år har vi valgt et større program, som vi ser meget frem til at præsentere. På grund af det ustabile danske sommervejr har vi valgt at flytte begivenheden indendørs til Arena Randers. Alle kan være med. Man skal blot medbringe en yogamåtte, måske et tyndt tæppe og gerne være i hvid t-shirt, siger Hening Wilsten. * Læs mere på yogaranders.dk - klik. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev. For yderligere oplysninger kontakt venligst formand for YogaRanders Hening Wilsten på hening@wilsten.com eller mobil: 40 41 75 33.
|