Weekend i gastronomiens tegn hos Cold Hand WineryDanmarkidagMandag 17. juni 2019 kl. 10:00 Lørdag den 22. juni kl. 10:00-18:00 afholder vineriet Cold Hand Winery gastronomisk sommermarked og Cider-festival. De besøgende kan gå på opdagelse i lækre specialvarer fra dygtige madhåndværkere i madmarkedet, ligesom de kan smage et væld af ciders og frugtvine fra nogen af landets bedste producenter, som gæster vineriet denne dag. Og er man nysgerrig for at smage på verden, kan sulten stilles i spændende street food-boder. Sommermarked, street food og et særligt slag for dansk cider Dagen er blevet navngivet ”Summertimes” – den vil nemlig emme af sommer, bobler, liv og glade dage. Pop-up madmarkedet ”Den Jyske Torvehal” har den gode kvalitet i fokus, og her vil nogen af de dygtigste madhåndværkere sælge deres specialvarer til sommeren. Specialvarer som ellers kan være vanskelige at opstøve, og som her er samlet ét sted. Gæsterne kan glæde sig til gourmet oste, hjemmelavet is, tangchips, charcuteri og meget andet fra bl.a. Arla Unika, Farm Mountain, Nylundgaard Ismejeri, Sea Man, Troldgaarden, Fru Møller, Himmelbo Røgeriet, Blomstergården, Bichel Vine og Sorring Bær. På denne sommerdag slår Cold Hand Winery også et særlig slag for dansk cider og frugtvin. I samarbejde med organisationen Dansk Cider er landets bedste producenter inden for denne verden inviteret til vineriet for at fremvise ciders og ikke mindst udbrede kendskabet til den fantastiske drik, der i dén grad rimer på sommer. Prisvindende Andersen Winery gæster vineriet med sine frugtbobler, ligesom man også kan smage på ciders fra Horncider, Mergelsø, Gyldensteen Cider, Nagelsbjerg og Fejø Cider. Cold Hand Winerys prisvindende frugtvine vil selvfølgelig også blive præsenteret på dagen. I oplevelsescentret ”On Fire” kan man smage på verden og stille sulten i lækre street food-boder. Oles Gård byder på smagfulde pizzaer, Juicy Latinos serverer farvestrålende tacos og UGood disker op med afrikansk-inspireret mad. Der er gratis entre, mens et smageglas til ”Cider-hallen” koster 50 kr. ved indgangen, hvorefter der så er smagninger på alle herlighederne. Man kan læse mere om dagen på vineriets hjemmeside www.coldhandwinery.dk. Sjælevarmende Sankthans aften med irsk folkemusik Aftenen efter, søndag den 23. juni, slår vineriet atter porten op til endnu et gastronomisk arrangement, når Sankthans skal fejres med bål, hygge, frugtvin, dejlig mad og irsk folkemusik. Bandet “Downtown Dynt” spiller det bedste fra den irske musikskat, og de vil med garanti bidrage til den helt rette stemning på denne midsommeraften. Til arrangement skal der bestilles billet på forhånd på vineriets hjemmeside www.coldhandwinery.dk. Aftenen koster 375 kr. for voksne og 125 kr. for børn.
|