Waldecks bus strandede i sløjfen

Lørdag 6. oktober 2018 kl. 08:57

Waldecks bus strandede i sløjfen
Til trods for uheldet er Frants Waldeck en glad mand. Foto: John Hyldahl


Waldecks bus strandede i sløjfen
Den strandede bus skal nu bugseres til Cristiansfeld. Foto: John Hyldahl
Shuttlebussen, der kører mellem Torvegade og Bionutriapark med 2- og 4-benede passagerer, er præcis et år, Mercedes står der og alle service er overholdt, men derfor kan en luftslange godt springe midt i byen.

Direktør Frants Waldeck, Randers Turistfart ApS, kan berette om taxier og personbiler - førerne, forstås - der bestemt ikke har tid til at vente, men som klemte sig rundt om bussen for at komme rundt i sløjfen fredag.

Frants Waldeck har Travel Tours i Store Voldgade og nu også Randers Turistfart med foreløbig 2 busser, den på billedet og en dobbeltdækker.

Der er travlt, så i dag lørdag har Waldeck lånt en anden bus til at klare schæferhundene med hjælpere, så de kan komme til og fra VM på byens stadion.

Den strandede bus skal nu bugseres til Cristiansfeld – den skal hurtigt retur for at køre til Prag på mandag.

Til trods for uheldet er Frants Waldeck en glad mand. Flere busselskaber er lukkede, men selv har han god gang i forretningen.

Af John Hyldahl

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.