Velfærdslisten vil indføre minimumsnormering i Randers

Forside
Torsdag 11. april 2019 kl. 11:00

Der skal være mindst en pædagogisk medarbejder, hver gang der er 3 vuggestuebørn eller 6 børnehavebørn.
Det mener Velfærdslisten, der for at sikre børnenes udvikling vil have Randers Byråd til at vedtage en såkaldt minimumsnormering.

Lørdag den 6. april 2019 gik forældre over hele landet til kamp for flere voksne i børnehaver og vuggestuer. En såkaldt minimumsnormering var demonstrationernes fælles mål. Også i Randers gik mange forældre på gaden.

Og bønnerne lader til at være blevet hørt. I hvert fald af Velfærdslisten, der nu stiller et byrådsforslag om minimumsnormeringer i Randers Kommune.

- Forskning viser, at en pædagogisk medarbejder maksimalt bør tage sig af 3 børn i alderen 0 til 2 år eller 6 børn i alderen 3 til 6 år. Ellers er der risiko for, at børnenes udvikling kan tage skade. Derfor vil Velfærdslisten indføre en såkaldt minimumsnormering, der sætter et loft over, hvor mange børn en pædagogisk medarbejder kan stå med ansvaret for, siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten, og fortsætter:

- Velfærdslisten har i budgetforslag efter budgetforslag foreslået minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer. Derfor er der ikke noget nyt i, at vi går ind for minimumsnormeringer. Men grunden til, at vi nu tager det op, er selvfølgelig det store folkelige krav, der blev udtrykt i forbindelse med demonstrationen den 6. april 2019.

Den 29. april skal byrødderne i Randers tage stilling til forslaget, der vil indføre minimumsnormeringer fra 1. januar 2020. Hvor pengene skal komme fra, skal der først tages stilling til i forbindelse med budgettet for 2020.

- Lige nu er der så få medarbejdere, at det kan skade børnenes udvikling. Det kan vi ikke være bekendt! For Velfærdslisten er det afgørende, at børnenes udvikling sikres. Det bør vi i byrådet kunne blive enige om. Så må vi bagefter finde ud af, hvordan regningen skal betales, siger Kasper Fuhr Christensen.

Som mulig finansering peger Kasper Fuhr Christensen på de 90 millioner kroner, der er sat af til »Byen til Vandet«, de flere millioner kroner, kommunen bruger på elitesport, og politikernes udlandsrejser.

- Vi er åbne over for at se på andre måder at finde pengene på. Fx ser vi gerne, at skatten sættes op, især for de rigeste. Det afgørende er, at forbedringen ikke finansieres ved at skære ned på andre velfærdsområder.