Vanvidskørsel i Rosenørnsgade, har du set noget

112
Lørdag 18. marts 2023 kl. 18:00

Vanvidskørsel i Rosenørnsgade, har du set noget

.
Grundlovsforhør ved retten i Randers

Østjyllands Politi fremstillede fredag kl. 13.15 en 28-årig mand i grundlovsforhør ved retten i Randers. Han er sigtet for en lang række overtrædelser af færdselsloven ved torsdag eftermiddag at have kørt vanvidskørsel i Randers C.

Den 24-årige blev forsøgt bragt til standsning af en patrulje fra Østjyllands Politi, der på Rosenørnsgade i Randers C havde observeret bilisten køre hasarderet, hvor han foretog flere færdselslovsovertrædelser.

Bilisten ønskede dog ikke at efterkomme politiets anmodninger om at standse, hvorfor en eftersættelse af bilen gik i gang med flere forskellige patruljer, der blev tilkaldt til opgaven.

Eftersættelsen endte på Vester Altanvej, hvor den 24-årige mand kl. 15.20 blev anholdt efter et kort flugtforsøg til fods.

Den anvendte bil blev beslaglagt, og en 23-årig mandlig medpassager blev også anholdt, men løsladt igen efter endt afhøring.

Østjyllands Politi har pt. ikke yderligere kommentarer til sagen, men hører gerne fra vidner, der måtte have overværet episoden i relation til vanvidskørslen i Randers C, som fandt sted omkring kl. 15.15.

Ring gerne til os på telefonnummer 114.




© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.