Valgmøder om skolepolitik

KV21
Mandag 25. oktober 2021 kl. 11:00

Valgmøder om skolepolitik

Af Carina Kondrup

Valgmøder om skolepolitik

Traditionen tro afvikler vi valgmøder op til kommunalvalget, fortæller Leif Plauborg, formand i Randers Lærerforening og han fortsætter: ”Det sker den 25. oktober og den 27. oktober, hvor du har du mulighed for at komme i dialog med politikere fra de fleste af de 13 opstillede partier til det kommende byrådsvalg. Vi har nemlig inviteret alle partierne til møde”.

Formen bliver cafe-agtig, så man får mere dialog med de enkelte kandidater og derved en bedre mulighed for at stille spørgsmål eller komme med opfordringer til kommunens eller partiernes skolepolitik.

Emnerne, som vi vil foreslå til drøftelse, vil bl.a. blive to-lærerordninger, kompetenceudvikling, inklusion, tildelings-modeller, skoleudvikling… og så har du selvfølgelig mulig-hed for at stille lige det spørgsmål, som du vil have svar på, eller komme med opfordringer til, at politikerne nu gør noget bestemt…

Møderne er åbne for alle interesserede. Vi skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at mødet afhol-des på 1. sal, og at der ikke forefindes lift eller elevator i bygningen.

Mandag den 25. oktober kan du møde repræsentanter fra bl.a. Enhedslisten, Velfærdslisten, Socialdemo-kraterne, Østbroen og Kristendemokraterne.

Onsdag den 27. oktober får du mulighed for at møde bl.a. Det konservative Folkeparti, Det radikale Ven-stre, SF, Venstre og Beboerlisten.

Begge gange starter møderne kl. 19.00 og vi forventer at være færdige kl. 21.15. Undervejs vil der være kaffe m.m.

”Vi glæder os til at dig for folkeskolen er en vigtig ting for såvel elever, forældre og lærere, men også for hele det danske velfærdssamfund. Vi vil folkeskolen – vil politikerne?”, slutter Leif Plauborg



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.