TV-vært taler sankthansaften

Torsdag 14. juni 2018 kl. 08:53

TV-vært taler sankthansaften
Tine Gøtzsche holder sankthanstalen.
Traditionen tro er det en kendt dansker, der skal tale til den store sankthansfest i og på Randers havn. I år bliver det tilmed en dansker med lokale rødder.

Tine Gøtzsche, der er kendt som vært på TV-avisen, voksede op i Langå. Et tilhørsforhold som gør, at hun har takket ja til at være årets som årets sankthans-taler i Randers.

Danskerne kender Tine Gøtzsche fra tv-skærmen, hvor hun også er kommentator på danske og internationale begivenheder, som folketingsvalg og royale fødselsdage. Hun har arbejdet i DR siden 1996, hvor hun startede med at lave Temalørdag på DR2. Senere gik turen til DR Nyheder først på TV-avisens udenlandsredaktion, inden hun blev fast vært på DR2 Udland, og fra 2010 vært på TV-avisen. Og så har hun sagt sin stilling op pr. 1. september.

Den kendte tv-journalist går på scenen lørdag den 23. juni kl. 21. Midsommersangen ledsages musikalsk af det randrusianske band Heya, som desuden vil give flere numre fra deres repertoire. Arrangementet i Tronholmparken begynder klokken 20.

Da der på grund af den tørre sommer stadig er forbud mod brug af åben ild, arbejder arrangørerne på et alternativ til det traditionelle sankthansbål. Det bliver i stedet en eller anden form for lys, der bliver tændt på Tronholmen - medmindre afbrændingsforbuddet når at blive ophævet.

* Tine Götzsche besøger Tronholmparken til årets sankthans-fest lørdag den 23. juni.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.