Tricktyveri i guldsmedeforretning på Houmeden

112
Lørdag 17. oktober 2020 kl. 11:13

Tricktyveri  i guldsmedeforretning på Houmeden
Billede af Charles Davis fra Pixabay


.
Fredag kl. 11.41 kom to mænd ind i en guldsmedeforretning på Houmeden i Randers, hvor de gik rundt i butikken, og butiksassistenten talte med de to mænd af og til.

Den ene mand ville se på noget i vinduet, hvorved han og medarbejderen gik hen til vinduet.

Den anden mand gik samtidig om bag kassen, hvor han tog en bakke med et ukendt antal brilliantringe i guld.

Derefter gik de to mænd ud af butikken. De to mænd var tysktalende.

Gerningsmændene beskrives som:

A: mand, 35-45 år, kraftig af bygning, ca. 180 cm høj, mørk i huden, sort hår, bar hvid kasket, iført sort jakke og blå jeans.

Medbragte lys papirspose.

B: mand, 30-40 år, alm. af bygning, ca. 170 cm høj, mørk i huden, sort hår, bar grå sixpence. Iført sort jakke og sorte bukser.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.