Trak bukserne ned foran ung kvinde i busØstjyllandidagFredag 24. januar 2020 kl. 16:00 Østjyllands Politi modtog torsdag en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse fra en 30-årig kvinde. Kvinden var onsdag kl. ca. 18.40 stået på bus nr. 6A ved Viby Torv. Ved Silkeborgvej kom en mand løbende ind i bussen og satte sig på det forreste sæde lige bag chaufføren. Manden rejste sig pludselig og råbte noget om Somalia, hvorefter han trak bukser og underbusker ned til midt på lårene og derved blottede sit lem. Manden trak kort efter sine bukser på igen, udvekslede et par ord med chaufføren og stod af ved Åby Ringvej/ Edwin Rahrsvej. Østjyllands Politi hører gerne fra personer, der kan have oplysninger om, hvem manden er, på tlf. 114.
|