Tina Lund mødte Harridslev

Onsdag 6. august 2014 kl. 19:41

Tina Lund mødte Harridslev
Maria Johansen kom helt tæt på springrytteren Tina Lund. Foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG.


Tina Lund mødte Harridslev
Tina Lund, som til daglig bor i Dubai, hvor hun arbejder professionelt med heste, er i øjeblikket hjemme i Bjerringbro, hvor hun holder ferie.
BILLEDGALLERI Den kendte springrytter Tina Lund besøgte onsdag Harridslev Rideklub som gæsteunderviser, og det blev en stor succes, for klubben og for Tina Lund.

27 ryttere var tilmeldt, selv om der egentlig kun må være 25 på et hold. Men på grund af den store interesse, blev det tilladt at tage to ekstra ryttere med.

Josefine Gade, der er stævneudvalgsformand i rideklubben fik ideen til at invitere Tina Lund til Harridslev sidste år, da hun selv deltog i et kursus med Tina Lund som gæsteunderviser.

"Det var så god en oplevelse, at jeg synes andre også skulle have lov til at opleve det samme," siger Josefine Gade til RANDERSiDAG.

Samtidig er Josefine Gade glad for, at det netop er i år, at Tina Lund kommer på besøg, da Harridslev Rideklub i år kan fejre 40 års jubilæum.

"Tina Lund er jo et godt navn, og derfor er hun blevet rigtig godt modtaget, understreger Josefine Gade, og udelukker ikke, at arrangementet bliver gentaget senere.

Efter kurset får alle deltagerne mulighed for at få taget et billede sammen med Tina Lund. Én af dem, som benyttede lejligheden, var Maria Johansen.

"Det har været sjovt at møde en kendt," fortæller Maria Johansen, og understreger samtidig, at hun har lært meget. Samtidig synes hun, at Tina Lund er meget sød.

Tina Lund, som til daglig bor i Dubai, hvor hun arbejder professionelt med heste, er i øjeblikket hjemme i Bjerringbro, hvor hun holder ferie.

Tina Lund havde taget en kasse med DVD’er med, som indeholder en god blanding af det, som hun beskæftiger sig med.

"Jeg prøver jo at komme ud til allesammen, fordi jeg gerne vil give det, som jeg kan, videre til alle, siger hun til RANDERSiDAG, og det er også baggrunden for, at hun gerne vil benytte ferien til at undervise.

Tina Lund har vundet det danske mesterskab 19 gange og har været europamester én gang. Derudover har hun været deltager i realityshows som Vild med dans og Fangerne på fortet.

Torsdag skal hun undervise i Hadsund, hvorefter det går tilbage til hverdagen i Dubai.

Se BILLEDGALLERI - klik her.

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG

RANDERSiDAG finder du også på Facebook og Twitter


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.