Tegn og klip en "Corona fugl" som skal hjælpe kræftramte børnRandersOnsdag 8. april 2020 kl. 20:00 Hanne Falk fortæller: Har du lyst til en meningsfyldt påske sammen hver for sig, så læs endelig videre. Frivillig koordinator for Kræftens Bekæmpelse lokalforeningen i Randers "Sammen om røgfri fremtid" Hanne Falk og Galleri-Randers ved Hanne Koch, inviterer alle børn og voksne i Randers til at tegne og klippe en "Corona fugl", som skal hjælpe kræftramte børn, når vi igen må være sammen. Fuglen skal være mindst 20x20 cm eller større. Den kan tegnes på genbrugspapir, karton, pap eller, hvad der lige er ved hånden. Den skal have en snor i til ophæng, og så skal den afleveres i Galleri-Randers - enten i åbningstiden, eller en af påskedagene kl 11-13 - dog ikke 2. Påskedag. Når galleriet er lukket, kan fuglen smides i galleriets postkasse, Vester Kirkegade 14 - inden for døren (døren ved siden af galleriet). Fernisering og salg af fuglene bliver før sommerferien, og vil blive annonceret. Salget går ubeskåret til kræftramte børn ved, at Hospitalsklovnene får pengene doneret, så de fortsat kan sprede glæde blandt syge børn, der er indlagt på sygehuset. Sidste frist for aflevering af Corona fugle er søndag den 31. maj. På min Facebook side kan du få ideer til fugle, og du kan maile til mig, hvis du har spørgsmål på: hafni@me.com Vi håber, at du vil dele opslaget i dit netværk og at rigtig mange vil deltage i projektet. God fornøjelse - god påske sammen hver for sig.
|