Tag på ekstra guidede ture ind i det illegale

Danmarkidag
Søndag 14. juli 2019 kl. 14:00

Tag på ekstra guidede ture ind i det illegale

Omvisninger i den nye særudstilling ”Modstand” på Museum Østjylland er lynhurtigt blevet udsolgt.

Det glæder museet meget, at der er så stor interesse for den anmelderroste udstilling (som har fået 5 stjerner i Jyllands Posten). Derfor har museet sat flere omvisninger, inkl. et par aftenomvisninger, i kalenderen i juli, august og september.

Historiker Niels-Birger Danielsen tager dig med på rundvisning i den nyåbnede særudstilling Modstand på Museum Østjylland, hvor han dykker ned i historierne om besættelsestidens illegale og farlige arbejde.

Omvisninger i særudstillingen Modstand

Onsdag 24. juli kl. 14 – 15:30, onsdag 24. juli kl. 19 – 20:30

Torsdag 25. juli kl. 14 – 15:30, torsdag 25. juli kl. 19 – 20:30

Fredag 26. juli kl. 11 – 12:30


Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers.
Billet 50 kr. Købes på musemoj.dk under ”Kalender” – hvor man også kan finde omvisningerne i august og september.

Hør om Hvidstengruppen, våbendepoter, sprængstofforsyninger og meget andet fra 2.verdenskrig, når Niels-Birger Danielsen, der er tilrettelægger af Modstand, viser rundt og fortæller.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.