Studerende oplevede sang formidle kultur

Fredag 13. april 2018 kl. 07:38

Studerende oplevede sang formidle kultur
Programmet bød, at de studerende også skulle deltage – de sang med på flere sange og var gode til at synge i kanon.


Studerende oplevede sang formidle kultur
Sangen har i høj grad været med til at formidle kulturen.
27 studerende på den pædagogiske assistentuddannelse på Social- og Sundhedsskolen i Randers fik en dejlig oplevelse på Jennumparkens fritidshjem torsdag.

De studerende er på et 14-dages kursus, hvor overskriften er integration.
På fritidshjemmet fik de indblik i integration gennem sang.

Institutionsleder Birgitte Kaas Sørensen, som også er korleder for Jennumparkens Børnekor, førte de studerende gennem et PowerPoint show.

Her fortalte hun om børnekorets historie gennem 10 år og om de mange dejlige oplevelse som børn og forældre har fået gennem dette forløb.

Sangen har i høj grad været med til at formidle kulturen, og det viste både billeder og videoer på en meget levende måde.

Formiddagen sluttede med, at fritidshjemmets førskolebørn optrådte for de studerende.

Der var sammensat et program, hvor de studerende også skulle deltage – de sang med på flere sange og var gode til at synge i kanon.

De var også ret lærenemme, da de skulle lave fagter til en af sangene.

De studerende gav udtryk for, at de havde haft en fantastisk oplevelse. De havde fået indblik i sangens betydning på flere planer og var blevet meget begejstrede for de sangglade børn - og meget rørte over 5-årige Mayas solo ”Demokratisangen”.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


Programmet bød, at de studerende også skulle deltage – de sang med på flere sange og var gode til at synge i kanon.
© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.