Strikkeguruen Lærke Bagger fortæller om sit arbejde som fornyer af dansk strik

Randers
Tirsdag 18. januar 2022 kl. 07:00

Strikkeguruen Lærke Bagger fortæller om sit arbejde som fornyer af dansk strik
Lærke Bagger er kendt for at strikke kreationer af restegarn. Den 2. februar gæster hun Randers Bibliotek


Af Carina Kondrup

Strikkeguruen Lærke Bagger fortæller om sit arbejde som fornyer af dansk strik

Lærke er pæredansk og har stor succes også i udlandet. Hun har bl.a. solgt perlestrik til Miley Cyrus, som har opdaget Lærkes værker på Instagram.

Lærke Bagger er tekstildesigner med speciale i håndstrik. Hun er fornyer af dansk strik, og der er drøn på hende. Hun bruger nye metoder og restegarner for at opnå et anderledes og moderne udtryk.

Som 8-årig startede hendes strikkekarriere og nu er hun anerkendt verden over.

Strik har fået en stærk revival i Danmark under nedlukningen og med inspiration fra Lærke kan alle være med, både begyndere og øvede.

Hør hende fortælle om sit liv med strik, hvor der gerne må være fejl i, som en del af designet.

Du kan købe bogen og Lærke signerer bøger efter foredraget.

"Lærke Bagger har skrevet bogen "Strik", som er blevet meget populær. Den indeholder både opskrifter, teknikker og en del af hendes livshistorie".

Det foregår onsdag d. 2. februar kl. 17-19

Billetprisen er 95 kr og kan købes på randersbib.dk eller på biblioteket.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.