Stor undersøgelse: Forskere opnår for få resultater

Forside
Søndag 25. august 2019 kl. 10:00

Forskere og undervisere skraber bunden, når det kommer til oplevelsen af resultater i deres daglige arbejde.

Det viser årets God Arbejdslyst Indeks, som hvert år zoomer ind på danskernes trivsel på jobbet.

Når klokken slår 16, og mange danskere tjekker ud fra jobbet, går de fleste derfra med en to do-liste fyldt med flueben. Det viser God Arbejdslyst Indeks 2019, som Krifas Videncenter For God Arbejdslyst står bag i samarbejde med Kantar Gallup og Institut for Lykkeforskning. Der er identificeret syv faktorer, som er de væsentligste for danskernes arbejdslyst, og her er 'resultater' en af dem.

Forskere og undervisere har dog den laveste score, når det kommer til resultater. Mens danskerne generelt scorer resultatfaktoren med 75 point på en skala fra 0 til 100 i årets undersøgelse, kan forskere og undervisere ikke hive det længere op end 69 point.

- Det er måske ikke altid lige let for medarbejderen at vurdere, hvornår en arbejdsopgave er løst tilfredsstillende, siger erhvervspsykolog i Krifa, Rasmus Højbæk.

Erhvervspsykologen forklarer, at det endda kan være en særlig udfordring, hvis man arbejder på et forskningsprojekt, hvor der er langt mellem delmålene, hvis der overhovedet er delmål, ligesom resultaterne ofte er komplekse og måske ikke viser det, man havde forestillet sig.

Til sammenligning topper personer, der arbejder med ledelse, listen med 82 point. Dernæst kommer håndværkere og sælgere.

Arbejdsopgaverne er ikke håndgribelige
En lang videregående uddannelse er ikke nødvendigvis en fordel, når det drejer sig om at opleve resultater i sit arbejde ifølge God Arbejdslyst Indeks 2019. Personer med en lang videregående uddannelse scorer nemlig resultatfaktoren til 73 point, hvorimod ufaglærte ligger over gennemsnittet med 79.

Det er særligt tydeligt på spørgsmålet om, hvorvidt man oplever klare og veldefinerede mål for, hvad man skal lave på sit arbejde. Rasmus Højbæk eksemplificerer:

- Dagens arbejdsopgaver er ikke nødvendigvis givet på forhånd for fx forskere. Det kan være uklart, hvad der præcis skal gribes fat i, når man møder ind, hvorimod en ufaglært rengøringsassistent fx ved fra arbejdsdagens begyndelse, hvor man skal lægge ud, og hvor man skal slutte – og det er tydeligt at følge med i fremskridtene.

Krifas erhvervspsykolog slår fast, at danskernes arbejdslyst generelt set er høj – også blandt forskere og undervisere:

- Men det er helt klart en problematik, der er værd at tage fat på for arbejdsgiverne. Kan medarbejdernes oplevelse af resultater øges bare en smule, vil det have en positiv effekt på deres arbejdslyst og faktisk deres generelle livslykke.