Søges: Teamleder til nathold

Job annonce
Lørdag 31. oktober 2020 kl. 10:32

Søges: Teamleder til nathold
Aage Vestergaard Larsen Arkivbillede


Af Klaus Hansen

JOBANNONCE: TEAMLEDER TIL NATHOLD SØGES

Ønsker du at blive en vigtig del af en spændende og faglig kompetent virksomhed, og har du erfaring fra en produktionsvirksomhed og gode lederevner? Så er det dig, vi søger som teamleder til vores nathold.
Aage Vestergaard Larsen A/S er Nordens største virksomhed indenfor genanvendelse af plast i høj kvalitet. Når råvaren af genanvendt plast kan bruges til produkter, der kan genanvendes igen og igen, er vi er en af de mest vidende indenfor det, der betegnes som den mekaniske recycling.

Virksomheden blev stiftet af Aage Vestergaard Larsen i 1972. Hans vision om plastikkens mange genanvendelsesmuligheder i høj kvalitet er stadig en af grundpillerne i virksomheden i dag, hvor vi er mere end 55 motiverede og innovative medarbejdere.

Læs mere på www.avl.dk

Om jobbet:
Til stillingen søges en erfaren teamleder, som kan sikre det fortsat høje kvalitetsniveau samt bevare overblikket og sørge for, at du sammen med dine kollegaer får produktionen til at glide smidigt og effektivt. Natholdet består i dag af 4-8 fagligt dygtige og kompetente medarbejdere, som alle har mange års anciennitet i virksomheden.

Din personlighed og tilgang til opgaverne er altafgørende for netop din succes, og derfor er det vigtigt, at du har dine lederegenskaber på plads og trives i rollen. Som teamleder bliver du en vigtig spiller i forhold til udvikling og optimering af vores produktion.
Du vil dagligt og ugentlig deltage i drifts- og produktionsmøder, og du refererer direkte til produktionschefen.

Om dig:
Du har en håndværksmæssig uddannelse og erfaring som teamleder. Det vil samtidig være en stor fordel, hvis du tidligere har arbejdet indenfor plastindustrien – men det er ikke et krav.

Som person er du:
Struktureret og god til at følge op på mål og planer
Teamplayer med gode kommunikationsevner og respekt
Ansvarsfuld og handlekraftig, hvis der er behov
En, der trives med at gå forrest, og dine evner som leder falder dig naturligt
Synlig, motiverende og udviser engagement
En fleksibel og medarbejdende leder i et til tider hektisk miljø

Virksomheden tilbyder:
En spændende og udviklende stilling i en velrenommeret og ambitiøs virksomhed, hvor fokus er på kvalitet og godt arbejdsmiljø.
Løn efter aftale, inkl. pension og sundhedsforsikring.

Vi ser frem til at høre fra dig:
JKS Career er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling bedes du sende din ansøgning og CV via nedenstående link.

Ansøgning og CV via dette link.

Skulle du have nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef konsulent Anne-Marie Hviid Ekstrøm på 30 85 12 94


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.