Singleforældre kan snart bo sammen dør om dør

Danmarkidag
Mandag 16. november 2020 kl. 08:00

Kreditering: Steffen Stamp

.
Eksperimenter med nye boligformer skal give danskerne et mere varieret og relevant boligudbud – og dermed bedre mulighed for at udleve deres idé om det gode liv.

Singleforældre kan snart bo sammen dør om dør i Carlsberg Byen mellem ungdomsboliger, seniorbofællesskaber og ‘klassiske’ familieboliger. I Herlev bliver taget på en erhvervsejendom bebygget med boliger og urban farming.

Sådan lyder to af de syv udvalgte projekter i Boliglaboratorium. Realdania og Statens Kunstfond har lanceret laboratoriet for at hjælpe hele byggebranchen med at udfordre måden, man tænker, udformer og bygger boliger. Nye familie- og bosættelsesmønstre gør nemlig, at mange danskeres liv ikke længere passer ind i den typiske bolig.

Singleforældrenes behov
Danskerne lever i dag i 37 forskellige familieformer ifølge Danmarks Statistik, og skilsmissestatistikkerne fortæller også deres historie. Det betyder bl.a., at der er en mere og mere almindelig men en boligmæssig overset gruppe — nemlig fraskilte/enlige forældre, der bor alene med deres børn hver anden uge, forklarer Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef i den almene bygge- og boligadministration Domea.dk.

"Folk bor ikke nødvendigvis sammen far, mor og børn, fra de bliver gift, til de dør. Så selvfølgelig bliver vi nødt til at se på, hvordan vi bygger. I dag er folk ofte nødt til at passe ind i den typiske bolig med master bedroom og to børneværelser", siger hun.

Arbejdstilsynet udvider og skærper indsats mod corona

Det nye eksempelbyggeri i Carlsberg Byen skal give et bud på, hvordan en bolig ser ud, når den indrettes til en singleforælders behov. Hvordan kan den være fleksibel nok til at kunne rumme far og to børn den ene uge og kun far den næste uge?

"Typisk er udfordringen, at det er enormt svært i de store byer, hvis man gerne vil blive boende i samme skoledistrikt som sine børn, fordi det er dyrt med én indtægt. Derfor må man må bo mindre — det kan vi ikke komme udenom — men vores håb er, at man kan gøre det klogere", siger hun og uddyber:

"Man kan måske lade sig inspirere af sommerhuse og kolonihavehuse, hvor folk er mere kreative med, hvordan de bruger pladsen. Der arbejder man med alkover, køjesenge og andre sjove måder at få skaffet flere sovepladser på inden for få kvadratmeter".

I det nye byggeri kan beboerne også få glæde af nogle fællesarealer som udvidelse af deres bolig. Ambitionen er, at de arealerne skal understøtte et hverdagsfællesskab mellem beboerne, så singleforældrene får et socialt liv med andre voksne, der ved, hvad det handler om, og måske kan hjælpe hinanden, forklarer Mette Mogensen, som er spændt på at se, hvordan projektet udvikler sig.

"Vi er vant til, at en bolig ser ud på en bestemt måde. Men når man får tid og albuerum — som vi jo gør i Boliglaboratorium — til at tænke sig om, kan man måske finde frem til noget, som ingen har tænkt på endnu, men som vil være helt oplagt at gøre", siger hun.

Symbiosehusene: erhverv med bolig på toppen
Tomme tagarealer på erhvervsejendomme i det ydre København kan udnyttes til boliger og taghaver. Det er i hvert fald planen med Wihlborgs erhvervsejendom på Hørkæret i Herlev.

"Vi forsøger at bygge boliger og erhverv tættere sammen, så der bliver en symbiose imellem dem og muligheder for dobbeltudnyttelse — simpelthen fordi det giver den bedste dagligdag for alle", forklarer Peter Ildal Nielsen, adm. direktør i ejendomsselskabet Wihlborg A/S.

"Omegnskommunerne repræsenterer hundrede tusinder af danskere, som arbejder og/eller bor i de områder. Men de er skabt tilbage i 50’erne og 60’erne på et sæt forudsætninger, der ikke længere gælder. Derfor laver vi kvarterudvikling ud fra et sociologisk perspektiv og spørger: Hvordan genskaber vi igen den symbiose, som mange kvarterer i omegnskommunerne er skabt af, hvor folk både arbejdede og opholdt sig i de samme områder?"

Kantinen skal f.eks. omdannes til folkekøkken fra 18 til 21 på hverdage, så beboere i området kan komme og få en omgang chop suey eller koteletter i fad, fortæller han. Ladestandere og parkeringspladser bliver også stillet til rådighed for beboere efter arbejdstid. Til gengæld kan personalet i erhvervsejendommene være med til at dyrke grønt i taghaverne, hvor ØsterGro vil indrette urban farming.

En del af forsøgene bliver måske en kæmpe fiasko, siger Peter Ildal Nielsen, men det er også meningen:

"Jeg ser Boliglaboratorium som et lille forum for fejlkultur. Vi skal lave skud og fejlskud, og alle skal turde tage fejl. Ellers bliver vi ikke klogere. Jeg håber på, at nogen udfordrer os, så vi kan bryde nogle af de fasttømrede teorier om, hvordan boliger skal være og se ud".

Fakta om de syv udvalgte projekter i Boliglaboratorium
Realdania og Statens Kunstfonds Boliglaboratorium har udvalgt syv boligeksperimenter, der skal udgøre reelle eksempler på nytænkning af det danske boligbyggeri. Både arkitekter, ingeniører, developere, boligselskaber og fageksperter skal samarbejde om at udvikle fremtidens boliger. I løbet af den kommende realiseringsfase for boligbyggerierne vil byggebranchen løbende blive inviteret med til møder, hvor læring fra byggerierne bredes ud og diskuteres.

Læs mere om projekterne på Statens Kunstfonds hjemmeside: