Sigtet for besiddelse af 700 g amfetamin

Østjyllandidag
Fredag 23. april 2021 kl. 12:00

Sigtet for besiddelse af 700 g amfetamin
Arkiv billede


.
Sigtet for besiddelse af 700 g amfetamin

Østjyllands Politi fremstillede fredag kl. 11.00 en 27-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers.

Han var sigtet for at have været i besiddelse af 700 gram amfetamin med henblik på salg.

Amfetaminen blev fundet torsdag aften under en ransagning på den 27-åriges bopæl i Favrskov. Ransagningen af bopælen skete, efter at politiet havde fundet en mindre mængde amfetamin i den 27-åriges bil ved en anden adresse i Favrskov.

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.