Sidste mulighed for at se Sinatra – en legende, er i dagRandersMandag 25. oktober 2021 kl. 06:00 . Jesper Lundgaard på turne til forsamlingshuse Er i dag den 25. okt: I Romalt Kultur og Forsamlingshus Turnéen er arrangeret af Randers Teater i samarbejde med Elro Fonden. 25. september - 25. oktober: 22 forsamlingshuse og kulturhuse i området får besøg af sanger og skuespiller Jesper Lundgaard og hans forestilling ”Sinatra – en legende”. ”Efter en tid, hvor det har været temmelig småt med kulturtilbud og oplevelser alle steder, havde vi lyst til at gøre noget ekstra. At vi er så heldige, at vi har mulighed for at sende to så dygtige kunstnere afsted, er jo bare skønt,” siger teaterleder Peter Westphael. ”Sinatra – en legende” er skabt af sanger og skuespiller Jesper Lundgaard, der også selv er på scenen sammen med den rutinerede pianist Pojken Flensborg. Forestillingen, der selvfølgelig er med masser af musik, er en både spændende og følelsesladet fortælling om med afsæt i den amerikanske musik-legende Frank Sinatra, der havde enorm succes som både skuespiller og sanger. Turnéen er støttet af Elro Fonden, og det gør, at billetprisen kan sættes til blot 40 kroner, som går ubeskåret til det enkelte forsamlingshus eller kulturhus. Samme vilkår som også gør sig gældende, når forsamlingshusene igen får besøg af Randers Teater til vinter. To forsamlingshusturnéer på en sæson Selv om Randers Teater allerede her i efteråret sørger for underholdning i forsamlingshusene, betyder det ikke, at de snydes for den sædvanlige turné i vintermånederne. Det bliver den Reumert-nominerede musikforestilling ”Viva Las Vegas”, der tager udgangspunkt i en anden af amerikansk musikhistories store skikkelser. ”Vi glæder os meget til at sende Elvis-forestillingen ”Viva Las Vegas” rundt til forsamlingshusene til vinter. Den var bragende udsolgt her på teatret i 2020, men den kom aldrig rigtig i gang med den planlagte turné på grund af corona,” siger Peter Westphael. Turné i fire kommuner Ud over Randers Kommune når turnéen med Jesper Lundgaard også til Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommune. Billetterne til ”Sinatra – en legende” skal købes hos det enkelte forsamlingshus, og en oversigt over både spilletider og kontaktinformation til forsamlingshusene kan man finde på randersteater.dk. Oversigt over turnéen: 25. sep: Borup Forsamlingshus 27. sep: Hørninghus 28. sep: Langkastrup Forsamlingshus 29. sep: Estraden 1. okt: Sønderbæk Forsamlingshus 2. okt: Bjergby Forsamlingshus 4. okt: Råby Forsamlingshus 6. okt: Frihallen, Norup 7. okt: Stenvad Mosebrugscenter 8. okt: Lime Forsamlingshus 9. okt: Firkløverskolen, Råsted 11. okt: Langå Kulturhus 15. okt: Værum Forsamlingshus 16. okt: Sødring Forsamlingshus 17. okt: Læsten Borger- og Kulturhus 18. okt: Mellerup Forsamlingshus 19. okt: Hald Forsamlingshus 20. okt: Ørsted Kro 21. okt: Lem Forsamlingshus 22. okt: Nielstrup Forsamlingshus 23. okt: Purhushallen 25. okt: Romalt Kultur og Forsamlingshus Turnéen er arrangeret af Randers Teater i samarbejde med Elro Fonden.
|