SF: Stop udhulingen af ældreområdetFolketingsvalget 2019Mandag 13. maj 2019 kl. 11:00 Der kommer stadig flere ældre de næste år. Det skal afspejle sig i de kommunale budgetter, mener SF, der sammen med DF vil afsætte en milliard ekstra om året til ældrepleje. Det afspejler både den demografiske udvikling i den enkelte kommuner, samtidig med at kommunerne får ekstra penge til at yde en bedre service. - Hvis vi bare sætter af til, at der bliver flere ældre, så bliver servicen bare som i dag. Og den er ikke god nok for vores kommuner har ikke pengene til at løfte opgaven. Der skal være mere personale og mere tid til omsorg og pleje i hverdagen, siger Pia Olsen Dyhr - I takt med, at vi bliver flere og flere ældre, så vil flere også få brug for hjælp. Ældreministeren og regeringen har satset alt for massivt på, at færre ville få brug for hjælp, fordi vi lever længere og er sundere. Men fakta er, at ældre stadig får brug for hjælp - bare lidt senere, siger Kirsten Normann Andersen, SFs sundheds- og ældreordfører For eksempel stiger udgifterne i Skanderborg og på Syddjurs med mere end 25% frem mod 2024, mens andre kommuner i Østjylland har lidt mindre stigninger. Frem over skal kommunerne have flere penge til at løse opgaven for det antal ældre borgere, som kommunen har år for år. - Ældreplejen er blevet udhulet gennem flere år, og det skal vi have stoppet. De næste år kommer der stadig flere ældre, og derfor skal der også flere penge til, så vores ældre kan få den hjælp og pleje som de har brug for, siger Pia Olsen Dyhr Stigninger i kommunernes udgifter på ældreområdet frem til 2024 i Østjylland: Favrskov 22,8% Hedensted 19,2% Horsens 23,0% Norddjurs 18,7% Odder 23,4% Randers 18,3% Samsø 16,8% Skanderborg 28,0% Syddjurs 25,3% Aarhus 21,7%
|