Senior: betyder værdifuld og kompetent jobviden

Randers
Tirsdag 24. januar 2023 kl. 09:00

Senior: betyder værdifuld og kompetent jobviden

.
Senior Erhverv: "Senior" betyder værdifuld og kompetent jobviden

Der er mange myter om, at betegnelsen senior er de indledende symptomer på, at alderdom og henfaldenhed er indtrådt. Men mange seniorer er både nysgerrige og har gå-på-mod til at kaste sig over andre - og måske helt anderledes - jobudfordringer.

Netværket Senior Erhverv Kronjylland holder to informationsmøder på Dannevirkevej 20, 8930 Randers NØ. Det sker onsdag 8. februar kl. 10 og kl. 12.30. Her vil jobsøgende over 50 år få tanket energi og få fornyet håb på, at erfaren arbejdskraft stadig er en efterspurgt vare på jobmarkedet.

Senior Erhverv er oprindelig opstået på initiativ af en række borgere, der ville tage hånd om egen jobsøgning. På mødet gives der eksempler på arbejdsgivere, der forklarer hvorfor de hellere end gerne vil ansætte folk over 50 år.

Formand for Senior Erhverv Kronjylland, Eske Thøgersen fortæller: "Det er en myte, at virksomheder generelt undgår at ansætte seniorer. Vi oplever en større og større interesse hos virksomhederne for den erfaring seniorer kan byde ind med. Udover at besøge virksomheder har vi i netværket et stort fokus på de jobsøgendes trivsel, udvikling og engagement."

Tilmelding til mødet sker til kronjylland@seniorerhverv.org senest torsdag 2. februar. Ved tilmelding oplyses, om man vil komme kl. 10.00 eller kl. 12.30.

Informationsmødet varer 2 timer.

Yderligere oplysninger om Senior Erhverv kan fås på www.seniorerhverv.org/kronjylland.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.