Sådan, Randers

Randers
Tirsdag 21. september 2021 kl. 16:00

Sådan, Randers

Af Carina Kondrup

Sådan, Randers

Takket være borgerne i Randers blev der samlet 41000.00 kr. ind til forskning i sclerose og sat en ny indsamlingsrekord, da Scleroseforeningens landsdækkende indsamling løb af stablen søndag den 12. september. "Et vigtigt bidrag til håbet om en fremtid uden sclerose," lyder det fra Flemming Sørensen, som var indsamlingsleder i Randers.

45 lokale indsamlere gik søndag den 12. september fra dør til dør i Randers for at samle penge ind til forskning i sclerose som del af Scleroseforeningens landsindsamling. Og selv om det kun var tredje år i træk, at Scleroseforeningen samlede ind i hele landet, blev de mange frivillige mødt af en fantastisk opbakning og støtte, også i Randers:

"Hver en krone til forskning tæller i kampen mod sclerose, og det flotte resultat, der blev indsamlet i Randers var ikke bare med til at sætte en ny indsamlingsrekord for scleroseindsamlingen. Det er i den grad også med til at give håb," siger den lokale indsamlingsleder Flemming Sørensen og fortsætter:

"Derfor vil jeg rigtig gerne sige tusind tak til alle, der har støttet Scleroseindsamlingen i Randers. I skal vide, at I er med til at gøre en kæmpestor forskel. For I er med til at styrke forskningen, og forskning er eneste vej og eneste håb, hvis vi skal komme denne her sygdom til livs, som rammer alt for mange danskere".

Ny indsamlingsrekord

I hele landet blev der indsamlet 5,8 millioner kroner, og dermed var Randers med til at sætte en ny indsamlingsrekord på landsplan. Al overskuddet fra landsindsamlingen går til danske forskningsprojekter, der skal bidrage med ny viden om årsagerne til sclerose og bane vejen for bedre behandlingsformer for de 17.200 danskere, som lever med sygdommen.

Danmark er verdens 4. hårdest ramte land

· Sclerose er en fremadskridende uhelbredelig sygdom, der rammer centralnervesystemet, dvs. hjerne og rygmarv.

· Sygdommen kan medføre en lang række symptomer som nedsat muskelkraft, tab af førlighed, smerter, synsforstyrrelser, koncentrations- og hukommelsesbesvær samt sygelig træthed.

· Sygdommen rammer typisk mellem 20 og 40 år og rammer dobbelt så mange kvinder som mænd.

· 17.200 danskere har sclerose, og hvert år kommer ca. 600 nye tilfælde til.

· Antallet af danskere med sclerose er fordoblet på 20 år, og Danmark har verdens 4. højeste forekomst af sclerose.

· Medicinsk behandling kan mildne sygdomsudviklingen, men ikke for alle. Kun hver anden danske sclerosepatient er i medicinsk behandling, der kan mildne sygdomsudviklingen.

· Årsagen til sclerose er stadig ukendt, og sygdommen kan endnu ikke helbredes

Du kan læse mere on sclerose og scleroseforeningens arbejde på dette link



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.