Røveri hos Meny i Risskov

Østjyllandidag
Tirsdag 7. april 2020 kl. 11:51

Røveri hos Meny i Risskov

.
Butikstyveri blev til røveri, da gerningsmænd slog mand under flugten

Østjyllands Politi modtog mandag kl. 09.02 anmeldelse fra Meny i Risskov, hvor personalet havde tilbageholdt den ene af to butikstyve.

En ansat på stedet forklarede til politiet, at tre drenge var kommet ind i butikken.

Den ansatte havde set drengen i butikken før, og holdt lidt øje med dem.

Da drengen skulle til at gå ud, bad han dem om lige at vise hvad de havde i lommerne. Drengene løb derefter hurtigt fra stedet og over i retning mod et andet supermarked, som ligger lige ved siden af.

Her stod en chauffør fra et fragtfirma og læssede pap af.

Chaufføren forklarede, at han under arbejdet pludselig havde hørt nogen råbe ”stop ham!”.

Chaufføren vendte sig om og så en mand komme løbende mod sig. Han ville løbe ud foran manden og bede ham stoppe, men den flygtende mand slog i stedet chaufføren i hovedet med en knytnæve.

Det lykkedes ved fælles hjælp at tilbageholde den flygtende mand, som viste sig at være 18 år gammel.

Den 18-årige blev anholdt og sigtet for røveri.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.