RESULTATERNE TALER JO FOR SIG SELV – ELLER GØR DE?

Randers
Mandag 19. april 2021 kl. 15:00

RESULTATERNE TALER JO FOR SIG SELV – ELLER GØR DE?
Foto: Erhverv Randers


.
Af Direktør Jens Enevold Kristensen Erhverv Randers

Randers FC har netop slået AGF i pokalsemifinalen, og er nu i pokalfinalen. Det er fantastisk, og stort tillykke til Randers FC! Vi elsker det. I sportens verden hylder vi vinderne. I sportens verden er vi ikke i tvivl. Der er en vinder, og der er en eller flere tabere (og ja der kan være lidt forskel i forhold til om én kamp er nok, eller der skal en hel turnering til. Men det drejer det sig om at finde en vinder).

Vinderen husker vi. Taberen går i glemmebogen.

Hvad med Erhvervslivet?
Og hvad med erhvervslivet - er det det samme? Er man matematiker og interesserer sig for spilteori, så er der en væsentlig forskel. I sport har man et spil med faste aktører og faste regler, og spillet er endelig i den forstand, at det på et tidspunkt slutter, og derefter er der fundet en vinder. Sådan er det ikke i erhvervslivet. Dette er et uendeligt spil, hvor reglerne hele tiden ændrer sig, og der kommer hele tiden nye aktører til. Formålet er at holde gang i spillet og holde sig inde i spillet.

Det uendelige spil
Som Simon Sinek skriver i sin bog, 'Det uendelige spil', er det dog sådan, at mange virksomheder og virksomhedsledere driver deres virksomheder, som et endeligt spil.

Der er mange sports-metaforer, der bliver brugt i erhvervslivet. Vi vil være de bedste. Vi har en vinderkultur. Vi er et vinderteam. Og sådan kunne jeg blive ved.
Da Porter i sin tid kom med sine tanker om strategi handlede det også om at nedkæmpe konkurrenterne. Man skulle sørge for at indgangsbarriererne til et marked, var så høje, at det afskrækkede potentielle nye konkurrenter. Og kom de ind på markedet skulle man forsøge at nedkæmpe dem.

Mange steder holder man fast i sports-metaforen. Vi hylder lederen som skaber stor profit til virksomheden og dens aktionærer. Og det til trods for, at når vi kommer bag den såkaldte succes, ja så viser det sig at medarbejdere bliver dårligt behandlet (det er jo nok ikke uden grund, vi stadig har mange, som går ned med stress pga. arbejde), etikken halter mm. Men stadig kan man høre argumenter, som: ”Ja direktøren er godt nok lidt af en psykopat, men vi skal huske på, at han/hun skaber resultater”. Ja, hvad skal man sige? Det er sygt, og det paradoksale er jo, at i de fleste tilfælde er det ikke den øverste i hierarkiet, der er årsagen til succesen, men dygtige og loyale medarbejdere. Men vi elsker historien om virksomhedens Messi, der bare er en vinder, og som nedkæmper modstanderen.

Nye rollemodeller
Men, men, men. Vi begynder, heldigvis, at se en ny type af rollemodeller. Virksomheder og virksomhedsledere hvor det ikke kun drejer sig om at profitmaksimere. Måske lidt forenklet men jeg vil hævde, at det er essensen af FN17 verdensmål, når målene anvendes på erhvervslivet. Målene er en måde at definere, hvordan man vil drive sin virksomhed, og hvordan man vil synliggøre måden, hvorpå man driver sin virksomhed. Der er ikke kun fokus på at maksimere toplinje eller bundlinje. Det drejer sig stadig om at drive en sund økonomisk virksomhed, men nu er der også fokus på at bidrage til resten af samfundet i form af bæredygtighed, CSR mm.

Og ja, der vil være forskel. Nogle virksomheder vil hoppe på vognen, udelukkende fordi det gavner forretningen, andre virksomheders eksistensgrundlag skyldes målene, og så vil der være varianter af de to. Men uanset hvad er jeg ret sikker på – jeg håber det i hvert fald - at vi går en fremtid i møde, hvor resultaterne ikke taler for sig selv. Lad os håbe, at Simon Sinek får ret i, at det bliver sværere og sværere for de virksomheder og virksomhedsledere, der driver forretning som et endeligt spil.




© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.