Regeringen svigter landdistrikterne

Debat
Torsdag 3. oktober 2019 kl. 13:00

Regeringen svigter landdistrikterne

Læserbrev af Christian Brøns, Randers Byråd (V), fmd. Udviklingsudvalget
Fyensgade 10, 8900 Randers, Lars Søgaard, Randers Byråd (V), fmd. Landdistriktsudvalget, Mads Nielsensvej, 8870 Langå.

Socialdemokratiet lægger i sit finanslovsudspil op til at sløjfe den nationale bredbåndspulje, der indtil nu har skaffet 12.000 adresser i Danmark adgang til hurtigt internettet. Det er ærgerligt, og mangel på ambitioner fra Socialdemokratiets side, da adgang til hurtig internet i dag er lige så essentielt, som vand, el og varme i privatboligen, og dermed er manglende internet medvirkende årsag til, at områder fravælges og fraflyttes.

I Randers Kommune fik 55 adresser omkring Øster Velling i 2018 et tilskud på over tre millioner kroner fra omtalte pulje, hvormed at de blev koblet på den digitale mortorvej. I Venstre ser vi den nationale bredbåndspulje som værende en essentiel bidragskilde ift. at styrke bosætningen og erhvervsudviklingen i kommunens yderområder. Og med de nye kriterier for uddelingen af midler i 2019 vil der være endnu større chancer for, at tyndbefolkede områder i Randers Kommune ville opnå støtte.

Lokalt grundlagde Venstre og DF med budgettet i 2017 en lokal bredbåndsfond med 4 mio kr. Puljen fik vi udbygget med 2 mio kr i forbindelse med budgettet i 2018. Det gjorde vi, da vi anerkender de udfordringer der følger med en dårlig internetforbindelse, og fordi vi ønsker, at tiltrække og fastholde borgere i vores fantastiske landdistrikt.



Ambitionerne om, at flere borgere skal en have god internetopkobling har vi stadig, og det er derfor med ængstelse at vi oplever, at regeringen, med deres finanslovsforslag, ikke længere ønsker at støtte den digitale infrastruktur i landdistrikterne. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at vi i venstre, trods de dystre udmeldinger fra regeringen, vil fortsætte vores kamp for landdistrikterne og den digitale infrastruktur.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.