Randrusianer vinder milliongevinst i Lotto uden at have de rigtige talRandersMandag 21. september 2020 kl. 10:04 En Lotto spiller fra Randers vandt i weekenden 1.000.000 kr. uden at ramme de syv rigtige tal. En Lotto kupon uden den rigtige talkombination kan godt vise sig at være mange penge værd. Det opdagede en randrusianer i lørdags. Vedkommende vandt nemlig 1 million kroner på Lottos Millionærgaranti, hvor der hver uge trækkes lod om 2x1 million blandt alle spillede rækker. Vinderkuponen er købt på Shell-tanken på Mariagervej. Det er tredje gang i år, at en Lotto spiller fra Randers vinder en milliongevinst. I april vandt en randrusianer 15 millioner kr., og i maj havde en anden kronjyde gavn af Millionærgarantien og løb med 1 million. Ugens anden Millionærgaranti-vinder har købt sin Lotto kupon i Kongens Lyngby nord for København. Danske Spil har endnu ikke hørt fra de to Millionærgaranti-vindere, som ønskes et stort tillykke. Vindertal: 8, 14, 19, 22, 32, 34, 35 Tillægstal: 30
|