Papskulptur - workshop for børn på GAIA Akademi i efterårsferien

Randers
Fredag 1. oktober 2021 kl. 12:00

Papskulptur - workshop for børn på GAIA Akademi i efterårsferien
Foto: Matias Staun Kristensen - GAIA Akademi - Cola lastbil - work in progress


Af Carina Kondrup

Papskulptur - workshop for børn på GAIA Akademi i efterårsferien

GAIA Akademi inviterer til gratis kreativ workshop for børn i tirsdag, onsdag og torsdag i efterårsferien

Pap gør ikke meget væsen af sig. Helt stille er det en del af vores hverdag. Pap i æggebakken, flyttekassen, bølgepap. Pap.. pap.. og genbrugspapir.

Men hvad sker der, hvis vi bruger det som materiale i en kunstworkshop?

Når vi bruger pap til et relief med Sørøver Sally eller en undervandsbåd, så vi kan komme ud på de store bølger eller helt ned på havets bund.

Hvor kunne du tænke dig at rejse hen i fantasiens og kunstens verden og hvilket trofæ, vil du tage med hjem?

”Der er faktisk næsten ingen grænser for, hvilke skulpturer man kan bygge ud af pap. Du bestemmer helt selv. Og du får naturligvis også lov til at tage dit kunstværk med hjem bagefter”, siger Akademiets kunstmentor Pia Græsbøll Ottesen.

Workshoppen finder sted tirsdag, onsdag og torsdag i uge 42 fra klokken 10:00 til 14:00. Det kræver ikke tilmelding, og man må deltage i så mange dage, man har lyst til. Workshoppen henvender sig især til børn mellem 7-13 år, men mindre børn er også meget velkomne ledsaget af voksne. GAIA sørger for alle materialer.

Hvis man har lyst til at se på mere kunst, så er der åbent og gratis adgang til både GAIA Museums faste samling samt særudstillingen “Planternes Forunderlige Verden”, der består af værker lavet af kunstnerne på GAIA Akademi.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.