Øsyjyllands Politi havde en travl dag med flere færdselsuheld112Torsdag 16. maj 2019 kl. 13:30 Færdselsrapport fra Østjyllands Politi. Onsdag kl. 08.12 skete der et færdselsuheld på Stangerumvej i Øster Tørslev ved Gjerlev. En 40-årig kvindelig bilist kom kørende ad Bakkegårdsvej og kørte frem for ubetinget vigepligt, da hun skulle krydse Stangerumvej, hvorefter hun kørte sammen med en bil, ført af en 25-årig kvinde, der kom kørende fra sidevejen. Der skete kun mindre materiel skade ved sammenstødet. Den 40-årige kvinde blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. Onsdag kl. 15.25 skete der et færdselsuheld på Aarhusvej i Randers SØ. En 49-årig mandlig bilist kom kørende ad Aarhusvej i nordgående retning, da han kort efter krydset ved Hammelvej, lige før sammenfletningen, blev påkørt på sin venstre side af anden bil, der dog kørte videre. På baggrund af bilens registreringsnummer fandt politiet frem til ejeren, en 55-årig mand, der bekræftede, at han havde kørt i bilen på det pågældende tidspunkt. Der blev foretaget afhøring af manden, og der skal nu tages stilling til det videre forløb. Onsdag kl. 21.04 skete der et færdselsuheld på Tjærbyvej i Randers NØ. En 39-årig kvindelig bilist og en 40-årig mandlig bilist kom kørende på Tjærbyvej i hver sin retning og kolliderede i forbindelse med en indsnævring af vejen. Begge parter kom lettere til skade ved sammenstødet og blev kørt til nærmere undersøgelse på skadestuen.
|