Nyheder fra byrådsmødet i Randers

Randers
Torsdag 30. marts 2023 kl. 12:00

Nyheder fra byrådsmødet i Randers
Foto: Randersidag.dk


Randers Byråd holdt møde mandag d. 27. marts 2023. Mødet blev holdt i byrådssalen på Det Gamle Rådhus, og nedenfor kan du læse om nogle af de beslutninger, der blev taget.

Ny bydel på Brotoften med plads til rig og vild natur

Randers Byråd ønsker at fortsætte planlægningen, der skal gøre det muligt at etableres en ny bydel med boliger, et p-hus og en dagligvarebutik på Brotoften. Samtidig skal et kommende projekt give plads til rig og vild natur, og så skal der værnes om udsigten til Gudenådelen. Det er resultatet efter at byrådet på mødet den 27. marts 2023 behandlede høringssvarene fra fordebatten om planerne for området.

Sagen blev vedtaget med 22 stemmer for.

Byråd ønsker partnerskab med COOP om skovrejsning

På mødet den 27. marts 2023 har Randers Byråd givet grønt lys til, at Randers Kommune indgår klimapartnerskab med COOP Folkeskove A/S om etablering af 300 hektar skov frem mod 2025. Aftalen er betinget af Ankestyrelsens godkendelse.

Beslutningen blev godkendt med 25 stemmer for.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.