Nye danske plastemballager er et syvmileskridt i den bæredygtige udvikling

Randers Opland N
Lørdag 11. december 2021 kl. 13:00

Nye danske plastemballager er et syvmileskridt  i den bæredygtige udvikling

Af Carina Kondrup

Nye danske plastemballager er et syvmileskridt
i den bæredygtige udvikling


Danske husstandes indsats for at sortere plastaffald giver nu positive resultater, hvor genbrug bliver synlig for de samme husstande.

Et visionært samarbejde mellem fire danske virksomheder har resulteret i lanceringen af en ny plastemballage fremstillet 100% af dansk husstandssorteret plastaffald. Et ægte cirkulært loop, hvor kasseret plast bliver til nye plastflasker.

Der er tale om et unikt samarbejde på tværs af førende aktører i hele værdikæden for genanvendt plast. Dermed øger man med ét slag udnyttelsesgraden markant af plastaffald fra de danske husstande. Den form for samarbejde er ikke tidligere er set i Danmark, og er i sig selv en nyskabelse i arbejdet for at reducere mængden af plastaffald. Sagt på en anden måde øger de fire virksomheder gennem samarbejdet genanvendelsen af borgernes plastaffald ved at give dem deres plastaffald retur som nye plastemballager.

De pågældende virksomheder er Nopa Nordic A/S, Schela Plast A/S, Aage Vestergaard Larsen A/S og Dansk Affald A/S.

Dette samarbejde for at skabe konkrete miljømæssige fremskridt blev startet for mere end et år siden, da Nopa Nordic efterspurgte en emballage i genanvendt materiale baseret på dansk husstandssorteret plast. Forbrugernes ønsker til nye emballager satte gang i et større udviklingsarbejde mellem ovenstående partnere, hvilket nu har resulteret i den nye emballage, som vil opfylde et stort behov i en tid, hvor alle har blikket rettet mod bæredygtige løsninger.

”Vi ønsker med dette projekt at være med til at bidrage til den grønne omstilling og er stolte over at være kommet i mål, så millioner af plastflasker i de kommende år vil bestå af plastaffald fra borgernes affaldsbeholdere”, lyder det fra ledelserne hos de fire samarbejdspartnere. De understreger alle, at netop et åbent og innovativt samarbejde mellem virksomheder med hver sin ekspertise er vejen frem for udviklingen af flere miljørigtige danske produkter.

Fakta:

Schela Plast, som har produceret emballagen, har været en vigtig partner i projektet qua deres store viden om blæsestøbning af husstandssorteret plast fra udlandet. De forventer, at produktion af genanvendt plast fra Danmark kan blive et endnu større segment.

Aage Vestergaard Larsen A/S er producent af granulatet (plastråvaren til produktion af plastprodukter) i genanvendt plast. De har investeret betydeligt i dette initiativ og forventer, at markedet for dansk husstandssorteret plast vil stige betragteligt i de kommende år. Projektet har allerede vist, at efterspørgslen i høj grad er til stede, hvorfor Aage Vestergaard Larsen vil øge produktionskapaciteten.

Damifos’ rolle er at indsamle og sortere de private husstandes plast fra kommunerne. Målet er at bevise, at der kan skabes værdifulde produkter ud af plastaffald ved at benytte sorteringsteknologi på Damifos anlæg i Danmark. Et formål. der til fulde er blevet indfriet i projektet.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.