Ny årgang i gang på TopCenter

Sport
Lørdag 2. november 2019 kl. 08:00

Ny årgang i gang på TopCenter

Fredag den 25. oktober var første træningsdag for den nye årgang 2010 på TopCenter Randers Freja FC.

De nye U10-spillere kommer fra 10 forskellige partnerklubber; Dronningborg Boldklub, Helsted Fremad IF, Hornbæk SF, Hornslet IF, IF Alliancen, Randers Freja, SIF Assentoft, Spentrup IF, Vorup fB og Ørsted IF.

Desuden blev U11- og U12-årgangen suppleret med nye spillere, som har gjort det godt i deres klubber.
De nye spillere i disse årgange kommer fra tre partnerklubber; Hornslet IF, Vivild IF og Ørsted IF.



Inden træningen gik i gang kl. 17.00, var der orienteringsmøde for de nye spillere, deres forældre, klubtrænere og partnerklub-kontaktpersoner.
TopCenter leder Claus Stenum Jensen orienterede om historien om TOP Center (Talent Optimerings Projekt), der blev orienteret om personalet på TopCenter, træningsmetodik og de praktiske ting vedrørende træning m.m.
Mødet tiltrak så mange tilhørere, at det var nødvendigt at hente flere stole, så alle kunne få en siddeplads.

Kilde: Randers FC


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.