Multikunstner Else Frøsig udstiller i KulturhjørnetRanders Opland SFredag 17. marts 2023 kl. 13:00 ![]()
Else Frøsig fra Sønderborg udstiller malerier, tegninger og skulpturer. Hendes kunstneriske univers kredser om dagligdagen, mennesket og det nære. Malerier lyser op med farveglade motiver, hvor brugen af stærk kontrast og komplementærfarver, i kombination med grafisk forenkling, giver hendes billeder karakter og en særegen kraft. Den selektivt tilstedeværende detaljering koncentrerer sig hovedsageligt omkring skabningernes øjne, hvilket giver motiverne en sælsom hypnotisk og dragende virkning. Der er tydelig reference til hendes baggrund som grafiker fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Papirskulpturene eller papirportrætter som hun kalder dem, er inspireret af mexicanernes papmacheteknik 'alebrije', men hun har omsat teknikken til hendes helt egen stil, med en stille humor i hver enkel figur. Alt bliver til i værkstedet på Kunstværket i Augustenborg, hvor 65 kunstnere og kunsthåndværkere holder til. Multikunstner Else Frøsig udstiller i Kulturhjørnet, Langå Kulturhus, Bredgade 4, Langå fra torsdag den 30. marts til torsdag den den 27. april Der er Fernisering torsdag den 30. marts kl. 17 - 18 Alle er velkommen - kom og hils på kunstneren Else Frøsig har lovet at medbringe materialer og vil under ferniseringen bygge på en papir skulptur.
|