Minusrente: Simon Kollerups uvidenhed og populisme af værste skuffeLæserbrevTorsdag 6. maj 2021 kl. 07:00 . Arne Erikslev, Toldbodgade 21, Randers NØ Minusrente: Erhvervsminister Simon Kollerups uvidenhed og populisme af værste skuffe Når private personer i forskellige situationer mødes, så falder snakken ofte på det urimelige i at betale minusrente (ca. 35 pct. af private kunder) på indestående i pengeinstitutter. Man har ikke forholdt sig til substansen i de pengepolitiske sammenhænge, men har blot læst og hørt særdeles kritiske udgydelser fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) om ”grådighed” om minusrenter, som skal stoppes nu, ligesom han henviser til store overskud uden at definere i forhold til hvad. Han glemmer helt, at Nationalbanken siden 2012 har valgt at have en negativ rente på 0,5 pct. af pengeinstitutternes likviditets- / opsparings beløb placeret der. Han er i øvrigt selv den øverste ansvarlige for Nationalbanken og for tilsynet, så han er jo med til at tegne den politik, som de fører. Selv nationalbankdirektør Lars Rohde går i rette med hans utidige indblanding og Berlingske økonomiske redaktør, Ulrik Bie, udtrykker der således: ”Kollerup mangler forståelse for, hvor den negative rente kommer fra, altså ikke pengeinstitutternes påfund”. Måske kan erhvervsministeren undskyldes med, at han overhovedet ingen erhvervserfaring har, men måske via sit tidligere job, som pressechef for Socialdemokratiet, har et politisk budskab ved anvendelse af en vælgerkommunikation, der startede over Facebook. Et banalt kendskab til prisfastsættelse betyder jo, at ingen kan sælge deres produkter under produktionspris. I nærværende tilfælde vil der være synligt at bruge rentebetaling frem for gebyr dækning og/eller forhøjelse af udlånsrenten. Jeg har valgt at fokusere på en historisk lave boligrente på omkring 1 pct. (har tidligere betalt 16%), som til fulde opvejer min betaling af negativ rente. Det er en helhedsbetragtning, som ikke må glemmes. Måske kan der også overvejes investering i letomsættelige værdipapirer. I forhold til overskud i pengeinstitutterne, så er der jo stillet krav om polstring / konsolidering, men her stopper regeringen ikke. Fra 2023 pålignes der nye skatter på de finansielle institutioner (behændigt kaldet ”samfundsbidrag”) på mere end 2/3-del af anslået 3 ½ milliard kroner til ”Arne-personen” for at arbejdsduelige personer (retten til 41.000) kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvad betyder det så: Ved pengeinstitutternes mindre overskud, så bliver der mindre i afkast til aktionærerne, herunder ATP og andre pensionskasser, hvilket betyder lavere pensionsopsparinger / mindre udbetalinger til almindelige danske borgere. Mon ikke det har en social slagside! I sin kritik af pengeinstitutterne glemmer erhvervsministeren i øvrigt, at Finansiel Stabilitet (også kaldet skraldespandsselskabet efter finanskrisen) i 2020 havde et overskud på 1.089 mio. kroner og egenkapitalen udgjorde 21.8 mia. kroner. Håber, at erhvervsminister Simon Kollerup kommer på bedre tanker eller får rådgivning om ikke at blande sig i erhvervslivet om prisfastsættelser med videre i sin higen efter socialdemokratiske ønsker om reguleringer af vores samfundet ud fra devisen, at vi bedre vide, hvad der er bedst.
|