Maskeret mand røvede kiosk

Østjyllandidag
Onsdag 24. maj 2023 kl. 17:00

Maskeret mand røvede kiosk
Foto: Rigspolitiet


Østjyllands Politi fik tirsdag kl. 21.06 en anmeldelse om et røveri begået mod en kiosk på Funch Thomsens Gade i Aarhus N.

Ifølge personalet i kiosken havde en maskeret mand indfundet sig i kiosken, hvor han med kniv truede sig til nogle tusinde kroner i kontanter fra kassen. Herefter løb han fra stedet.

Flere patruljer var kort efter på stedet, og politiet søgte med hunde i området, men det lykkedes ikke i denne omgang at finde frem til gerningsmanden. Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere og skal blandt andet se på videoovervågning og afhøre vidner.

På nuværende tidspunkt ønsker politiet ikke at oplyse yderligere om sagen.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.