Mand og kvinde sigtet - Større mængde hash fundet i lejlighed i Randers NØ112Fredag 12. august 2022 kl. 15:00
Af Carina Kondrup Mand og kvinde sigtet - Større mængde hash fundet i lejlighed i Randers NØ En patrulje tog torsdag kl. 15.28 hen til en lejlighed i Randers NØ, hvor der var mistanke om, at der befandt sig ulovlige stoffer. Under en ransagning på stedet fandt betjentene en del hash, nogle tusinde kroner i kontanter og en digitalvægt med hashrester. På den baggrund anholdt politiet den 28-årige kvinde og 25-årige mand, der bor på adressen. Begge blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. Både hash og kontanter blev beslaglagt.
|