Må boligejere spærre deres badestrand af?

Danmarkidag
Onsdag 21. juli 2021 kl. 16:00

Må boligejere spærre deres badestrand af?
Alle må gerne færdes på private strande til fods og opholde sig der kortvarigt. Der er dog enkelte undtagelser. Foto Videncenter Bolius


.
Mange private kyststrande har skilte med advarsler om, at fx badning er forbudt, og nogle strande er spærret helt af.

Men er det tilladt, og hvad må du, og hvad må du ikke på en privat strand?

Badning forbudt! Privat Strand!

Mange boligejere, der bor ned til en kyststrand, sætter skilte op, der advarer om, at du er på privat strand, og at du nu skal følge deres regler. Det betyder ifølge disse boligejere, at du hverken må bade, sætte dig eller passere stranden i det hele taget.

Tilladt at bade på de fleste private strande

Op mod 10.000 skræmmeskilte på danske strande
Der findes op mod 10.000 såkaldte skræmmeskilte langs de danske kyster. Det anslår undersøgelsen ”Barrierer for offentlighedens adgang til naturen – regler, feltundersøgelser og afgørelser 2019” fra Københavns Universitet.

Skræmmeskilte er skilte, der kan skabe tvivl om færdselsmulighederne eller adgangsforholdene – fx kan der stå ”Privat strand” eller ”Adgang forbudt for uvedkommende”.

I undersøgelsen har forskerne undersøgt 36 felter af 1x2 kilometer i 23 af de i alt 75 danske kystkommuner. Her blev der bl.a. fundet 131 ”forventeligt ulovlige skræmmeskifte” – det svarer til, at der er op mod de 10.000 ulovlige skræmmeskilte på landsplan.

Der er fast klagenævnspraksis for at skræmmeskilte er ulovlige, også selv om teksten på skiltene ikke er faktuelt forkert. En kommune kan altid kræve, at skræmmeskilte og andre ulovlige forbudsskilte skal fjernes, når skiltningen ikke opfylder betingelserne i Naturbeskyttelsesloven.

Kilder: Friluftsrådet og ”Barrierer for offentlighedens adgang til naturen – regler, feltundersøgelser og afgørelser 2019”, Københavns Universitet



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.