Lokal speedwayklub indgår ny sponsoraftale

Randers
Mandag 1. marts 2021 kl. 17:00

Lokal speedwayklub indgår ny sponsoraftale
Kronjyllands Speedway Club og energiselskabet OK har indgået en sponsoraftale. Foto: Kronjyllands Speedway Club.



Kronjyllands Speedway Club har indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK.

Kronjyllands Speedway Club vil med en ny sponsoraftale gøre endnu mere for klubbens unge stjernefrø. Det er energiselskabet OK, som Kronjyllands Speedway Club har indgået en sponsoraftale med, og det glæder formand i klubben, Keld Hagen.

"Vi håber, at sponsorstøtten kommer til at betyde, at vi kan tilbyde endnu flere en prøvetur og et indblik i sporten for nye interesserede," siger Keld Hagen.

"En del af beløbet skal også bruges på ungdommen, som jo er fremtiden i klubben."

I Kronjyllands Speedway Club, hvor der er omkring 140 medlemmer, er værdierne det gode sammenhold og åbenhed over for nye medlemmer.

Bilister kan støtte klubben

Aftalen er simpel. Man kan støtte klubben med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare melde sit OK Benzinkort til Kronjyllands Speedway Clubs sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.

Klubben får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte kørerne med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter.

Lokale aktiviteter er OK

OK har i mange år støttet foreningslivet. Støtten går til foreninger lige fra sportsklubber til spejdere og mange andre, som tager ansvar og gør en forskel i nærmiljøet. OK støtter det danske foreningsliv, fordi virksomhedens tankstationer mange steder spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet. Derfor er det naturligt for OK at støtte den frivillige indsats og sammenholdet.

"Lige nu har omkring 2.000 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger og hjælper med til, at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor," siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.