Lokal sølvskat udstilles på Museum Østjylland

Torsdag 27. september 2018 kl. 11:23

Lokal sølvskat udstilles på Museum Østjylland
Udstilling af den store sølvskat fra vikingetiden åbner lørdag den 13. oktober.
I august fandt to detektorførere en kæmpe sølvskat begravet på en mark nær Randers. Nu er den næsten tre kilo tunge sølvskat fra vikingetiden ved at være afrenset og klar til at blive vist frem.

Museum Østjylland har derfor sat en miniudstilling op med de 145 sølvgenstande, som er det vildeste fund museet har gjort siden guldskatten fra Kirkemosegård.

Som noget særligt får du i efterårsferien chancen for at se konservatoren udgrave det sidste sølv i skatten, som blev fragtet ind på museet i en jordklump pakket ind i gips.

Udstilling af den store sølvskat fra vikingetiden åbner lørdag den 13. oktober 2018 på Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers kan ses frem til nytår.

* Oplev konservatoren udgrave det sidste sølv tirsdag den 16. oktober 2018 fra kl. 10 på Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers! Gratis adgang.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.