Levende indvielse af Aktivitetscenter Randers

Forside
Onsdag 15. maj 2019 kl. 10:00

Levende indvielse af Aktivitetscenter Randers

Fra d. 20. maj til d. 9 juni vil det summe ekstra meget af liv på Aktivitetscenter Randers i Dronningborg.

Efter den officielle indvielse d. 28. februar bliver dørene nu åbnet for en række events, hvor en del er åbne for alle interesserede.

Kunstudstilling, koncert, åbent hus og sommerfest er blandt andet på programmet, når Aktivitetscenter Randers byder indenfor til eventuger i uge 21-23. Kom og se lokalerne, vind kunst fra Gaias Outsiders Art og Bifrost Kunstskolen og bliv klogere på, hvilke tilbud der er til børn og voksne med handicap i Randers.

"Nu laver vi en levende indvielse og byder mange forskellige gæster velkommen i huset. Man kan se sig omkring og opleve den gode stemning. Vi vil gerne inspirere forskellige aktører til at være medskaber af fritidsaktiviteter og bruge lokalerne, som er mulige at låne, hvis man som forening eller andet skaber aktiviteter og værdi for borgere med handicap," siger Aktivitets- og fritidskoordinator Mette Birkmose

Det er da heller ikke kun Aktivitetscenter Randers, der har arrangeret de mange events.

"LEV, Danske Handicaporganisationer og andre frivillige har været med til at organisere og Kunstskolen Bifrost og GAIA Akademi deltager. Det er vigtigt for os, at det ikke kun er kommunen, men også andre interessenter i huset. Aktivitetscenter Randers er et fælles hus, hvor vi skal stå sammen og hjælpe hinanden med at skabe bedre aktiviteter for borgerne," siger Mette Birkmose.

Især kunstudstillingen, forenings- og fritidsdagen samt sommerfesten er værd at lægge vejen forbi for alle interesserede.

Events i uge 21-23
Se mere om de enkelte events på www.randers.dk/eventmåned
20. maj-4. juni: Logo konkurrence starter op
20. maj-4. juni: Kunstudstilling v. Gaia og Bifrost m. konkurrence
20. maj: The Mumes - åbningskoncert
21. maj: Forenings- og fritidsdag
22. maj: Pårørende temaaften
23. maj: Klub 85 åben hus arrangement
27. maj: Banko aften på Aktivitetscenter Randers
29. maj: Brætspils café på Aktivitetscenter Randers
4. juni: Sommerfest på Aktivitetscenter Randers
8. juni: ULF - foredrag om venskaber


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.