Lars Søgaard genopstiller til KV21 i RandersKV21Torsdag 16. september 2021 kl. 12:00
Af Carina Kondrup Lars Søgaard genopstiller til KV21 i Randers 16. november 2021 er der valgdag i Danmark. Denne dag skal du igen i stemmeboksen for at stemme på din kandidat til Randers Byråd i de kommende fire år. Nuværende byrådsmedlem Lars Søgaard (V) er klar til endnu en tørn på den lokalpolitiske bane. Hvad er det bedste, som du (Byrådet) har besluttet, sat igang eller på anden måde haft afgørende indflydelse på siden januar 2018. ? : Noget af det bedste jeg har været med til at initiere er det nye fokus der er på landdistrikterne. Arbejdet er blevet systematisk og hjælpen er struktureret. Desuden har det stor betydning at vi har bevilliget et større 2 cifret mio.beløb til investeringer i at omdanne udvalget landsbyer som der ikke har været investeret kommunale midler i længe. Noget af det største jeg har været med til er "Byen til vandet" med alt hvad det indebærer af infrastruktur og planlægning af boliger. Hvorfor genopstiller du - Hvad vil du arbejde for i den kommende periode ?? Jeg genopstiller (for 4. gang) da jeg stadig er ambitiøs på kommunens vegne og gerne vil gøre kommunen til en endnu bedre kommune at bo og leve i. Jeg vil arbejde for at vi gør "kagen større" ved at tiltrække investeringer og tilflyttere og det kræver kommunale prioriteringer, og det kræver investeringer i infrastruktur, anlæg og moderne institutioner.
|