Landsbyer med kant

Fredag 20. oktober 2017 kl. 18:42

Landsbyer med kant
Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev - byrådskandidat for Radikale Venstre Randers.
LÆSERBREV Af Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev - byrådskandidat for Radikale Venstre Randers.

For Radikale Venstre i Randers kommune er landsbyerne ikke udkant. Nej, landsbyerne er en af flere styrkepositioner for vores kommune.

Der er på landsplan en tendens til, at familier ønsker at flytte ud fra storbyerne og leve i mindre byer. Denne tendens skal vi støtte op om. Områderne uden for Randers skal udvikles, ikke afvikles. Udviklingsmulighederne skal udnyttes - også på erhvervsområdet.

Radikale Venstre ser skolerne både i og uden for Randers som lokale livsnerver og kulturhuse. Vi vil åbne skolerne mere op for omverdenen.

Vi Radikale er bevidste om, at skal de unge i landsbyerne have mulighed for at komme ind til ungdomsuddannelserne - hvilket er en meget væsentlig grund til, at det er nødvendigt med et ordentligt busrutenet til landområderne - ser vi den kollektive trafik som en investering, fællesskabet må tage, hvis vi skal have udvikling og fremgang i hele kommunen.

Og det skal vi. Vi skal have landsbyer med kant!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.