Læserbrev: Venstre går til kamp mod banderne

Debat
Torsdag 14. september 2023 kl. 12:00

Læserbrev: Venstre går til kamp mod banderne
MICHAEL AASTRUP JENSEN, MF (V)


Indsendt af: MICHAEL AASTRUP JENSEN, MF (V)

Læserbrev: Venstre går til kamp mod banderne

Alle har ret til at leve i tryghed i Danmark. Det forhindrer bandekriminalitet dog mange steder i landet. Det så vi senest på Christiania, hvor uskyldige er blevet ofre for bandernes kriminelle opgør. Det kan vi ikke tolerere.

Venstre har derfor sammen med regeringen lanceret en ny bandepakke. Bandepakke IV indeholder 39 tiltag, som vil indføre mærkbare konsekvenser for de kriminelle bander. Vi vil bl.a. gøre det strafbart at rekruttere unge til kriminalitet, og øge straffene for ydmygelsesvold samt besiddelse af skydevåben og knive. Vi vil derudover stille flere økonomiske bagmænd til ansvar. Disse bagmænd udøver ikke selv de kriminelle handlinger, og vi giver derfor politiet flere værktøjer til at efterforske disse bankmænd. Vi skærper også strafzonen og opholdsforbuddet på Pusher Street på Christania og ændrer retningslinjerne for udvisninger, så udenlandske kriminelle lettere kan udvises.

Bandepakken ligger i forlængelse af Bandepakke I, II og III, som har gjort et stort arbejde – allerede nu sidder hver tredje rocker- og bandekriminel i fængsel. Vi skal længere endnu. Vi vil i Venstre derfor fortsat kæmpe for, at man kan leve i tryghed i hele Danmark.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.