Læserbrev: Så kom Svarer-rapporten, hvad nu...

Debat
Tirsdag 27. februar 2024 kl. 14:00

Læserbrev: Så kom Svarer-rapporten, hvad nu...
Niels Hauge Mikkelsen, næstformand i Bæredygtigt Landbrug


Indsendt af: Niels Hauge Mikkelsen, næstformand i Bæredygtigt Landbrug

Læserbrev: Så kom Svarer-rapporten, hvad nu...

Målet for alle, hvad enten man er landmand eller en anden borger i den globale verden, er at bremse temperaturstigningerne, så verdens klima stabiliseres.

Målet er vigtigere end midlet. Det er vigtigt at holde sig for øje, så man ikke fortaber sig i alverdens andre dagsordner og fokuspunkter.
Målet er vigtigt, særligt for os landmænd. Vi lever af at klimaet virker, at det regner tilpas i forhold til varme og sol. At der er en ordentlig balance mellem elementerne, så vores planter og dyr kan trives, så virksomheden og fremtiden kan køre stabilt til næste generationers glæde.

Årsagen til temperaturstigningen er der konsensus om i de lærde kredse – øget koncentration af CO2 og øvrige drivhusgasser i atmosfæren. Hvis man skal skære ind til benet på den øgede koncentration, så er problemet industrialiseringen af samfundet og dets brug af fossile brændsler, kul, olie og gas.

Disse brændsler er millioner af år gamle kulstofatomer, som pumpes op fra deres indkapslede skjul i undergrunden og ud i atmosfæren.
Modsat det biogene kulstofsystem som kører i og ovenfor jorden, med planter, dyr og menneskers respiration.

Hvis målet er at bremse temperaturstigningen på grund af koncentrationen i atmosfæren, så skal fokus holdes på de fossile emissioner, da de biogene cirkulerer og i princippet er evigt roterende.
Præmissen for hele diskussionen om CO2afgifter på biogene processer er derfor på mange måder håbløs og forkert.

Nu graver vi så småt den gode Svarers afrapportering igennem, og efter kort tid, er der flere punkter som stikker ud. F.eks. når man læser noterne om lækagebetragtningerne, som svinger mellem 21 og 85% afhængig af f.eks. ”andre landes klimapolitik”. – Vel vidende at EU netop officielt har meddelt, at man ikke vil indføre afgifter.
Rapporten er desuden ”kun” en økonomisk betragtning ud fra en given præmis og forudsætninger, som videnskabeligt er højst usikker i dets effekter, hvilket også bemærkes flere steder. Det er jo ikke en rapport OM man skal indføre skat på biologiske processer – men hvor meget skat, man skal pålægge landbruget.

Juridisk minder sagen om, dengang man indførte ”fedtafgifter” tilbage i 2010, som så måtte droppes kort tid efter. Dengang blev der lagt man sag mod den danske stat ved EU, for handelshindring ved at pålægge sit lands producenter en konkurrenceforvridende afgift. Læser man argumenterne i EU's afgørelse på daværende tidspunkt, så er der utrolig mange ligheder med dagens diskussioner om CO2 afgifterne.
Man kan vel også rettelig stille spørgsmålet om dokumentationen for en skat eller afgift? – Hvis ikke der er en ensartet og sikker måling, hvordan kan man så udskrive en afgift? – Det svarer til at en betjent stopper dig i lyskrydset, ”jeg føler at du kører 60 i en 50 zone”.

Spørgsmålet er derfor, om den danske stat kan lave en afgift på noget man ikke kan måle? Og som ikke indføres i andre EU-lande? – Som kan medføre et væsentligt produktionsstop, der måske vil betragtes som ekspropriation ved EU-domstolen.

Lad os som samfund komme tilbage til fokus på, hvad der opbygger trykket i atmosfæren, og skaber problemer, i særdeleshed for landbruget og naturen.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.