Kvinderne fylder 10 årFredag 8. februar 2019 kl. 07:54
I år er det 10 år siden, at man første gang markerede Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts i Langå. Det skal fejres. 8. marts kl. 16 i havestuen og byrådssalen i Kulturhuset Langå har man planlagt et større program med café, musik, fællessang og besøg af flg. seks folketingskandidater: Iben Sønderup (S), Britt Bager (V), Mette Hjermind Dencker (DF), Charlotte Green (K), Charlotte B. Mølbæk (SF) og Katrine Robsøe (RV). Hør duoen Balliancen spille et par numre, oplægget ”Sexisme i journalistik” af Josefine S. Rasmussen, som er studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og oplægget ”Den improviserede bevægelse” af psykomotorisk terapeut Hanne Mette Tolsgaard. Desuden powerkvindemesse, hvor man bl.a. kan møde forkvinde for LO Randers, Lene Hartmann Hansen, ildsjæl for Langå i Udvikling, Dorthe Tapomayi Nielsen, afdelingsleder på Grundfos og krigsveteran, Marie Steenberg Jessen, og venligboer, Barbara Diklev. Flere er på vej. Tjek facebooksiden ”Kvindedagen i Langå” og hjemmesiden www.kvindedagenilangaa.dk for meget mere. * Festen begynder kl. 19. Kvindedagen i Langå arrangeres i år af Iben Sønderup, Majken Vestergaard, Helle Skjerk, Ann Drachmann, Anni Møller, Samira Colakovic og Dursuma Terko. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. * Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
|