Kvinder på 15 og 20 år anholdt på DytmærskenRandersTirsdag 11. maj 2021 kl. 19:00
. To unge kvinder stjal skønhedsprodukter og sushi En patrulje kørte mandag kl. 10.55 til en butik på Dytmærsken i Randers, hvor personalet havde tilbageholdt to unge kvinder på 15 og 20 år for butikstyveri. En ansat i butikken havde på et tidspunkt fået mistanke til kvinderne og holdt derfor øje med dem, mens de gik rundt i butikken. Da hun på et tidspunkt så dem putte flere skønhedsprodukter ned i en taske, sørgede hun for, at de blev tilbageholdt og kontaktede politiet. I kvindernes taske lå desuden hårprodukter, nudler og frisk sushi, som kvinderne indrømmede at have stjålet fra et supermarked tæt ved. De blev begge sigtet for butikstyveri fra de to butikker.
|