Kvinde standset med promille over 2,0

112
Torsdag 29. september 2022 kl. 15:00

Kvinde standset med promille over 2,0
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Kvinde standset med promille over 2,0

Østjyllands Politi fik natten til torsdag kl. 00.12 en anmeldelse om, at en kvindelig bilist var kørt ind i en bil, der holdt parkeret på Vestergade i Hadsten.

Da patruljen kom frem, befandt den 41-årige bilist sig stadig på stedet, og da hun virkede kraftigt påvirket af alkohol, blev hun bedt om at puste i et alkometer. Promillen indikerede, at hun havde en promille et godt stykke over 2,0.

Kvinden, der i øvrigt er frakendt kørekortet, blev anholdt og sigtet for spritkørsel og kørsel uden førerret.

Kørsel med en promille over 2,0 betegnes som vanvidskørsel, og derfor blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation. Det viste sig, at det er kvindens 45-årige mand, der ejer bilen, og han blev sigtet for at have overladt sit køretøj til en person uden kørekort.

Kvinden fik foretaget en blodprøve, der skal vise den præcise promille.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.