Kulturen i byrådet i Randers Kommune!

Debat
Mandag 2. december 2019 kl. 07:00

Læserbrev af Svend Bak, Fællesledelsesformand i Randers kommune.

Jeg har været politisk interesseret og aktiv det meste af mit voksenliv. Jeg følger med i det kommunalpolitiske arbejde i Randers Kommune, og den helt specielle ”Randers-kultur” af hvordan man optræder i og udenfor byrådssalen, har nu nået nye, og meget bekymrende højder.

Det er efter min opfattelse byrådets opgave at sætte sig i helikopteren, og via det overblik det giver, skal de lægge retningslinjerne for hvor udviklingen skal gå hen. Så er det op til i de ansatte at sætte tingene i værk.

For alle byrådsmedlemmer kommer der sager til behandling, der har deres særlige interesse, afhængig af deres personlige interessefelter og vælgermæssige basis. Det er der ikke noget odiøst i, og det skal der være plads til.

Det store flertal af byrådsmedlemmer opfører sig ordentligt, og tager deres hverv alvorligt.

Men …. I Randers Byråd, sidder der folk, der i enhver sammenhæng hager sig fast i detaljerne. Så bliver det til enkeltsagsbehandling. Når det så kombineres med uendelige spørgsmål, bliver det til en urimelig belastning af embedsværket.

Det værste er, at hvis svarene ikke lever op til det spørgeren gerne vil have be/afkræftet, så har nogle byrådsmedlemmer tillagt sig en stil, hvor de ikke holder sig tilbage for at udtale mistillid til embedsværket, beskyldning om tilbageholdelse af oplysninger, fordrejelse af kendsgerning – og i nogle tilfælde til det personlige beskyldninger, der nærmer sig injurier - og til krav om fyring af direktører og andre i ledelsesfunktioner.

Det drejer sig primært om Bjarne Overmark fra Beboerlisten, der har siddet i byrådet i en lang årrække.

Han bakkes ofte op af Enhedslisten og Velfærdslisten.

Jeg stiller ikke spørgsmål ved deres medlemskab af byrådet, de er valgt på demokratisk vis, og er i deres fulde ret til at gøre som de mener er rigtigt.

Personligt undrer jeg mig over hvordan de ser deres opgave i byrådet. De bruger meget tid på kritiske vinkler, stiller et hav af spørgsmål, og ynder at være medarrangører af demonstrationer og protestmøder!

Men jeg kan ikke huske at de har fremsat et eneste gennemarbejde forslag i byrådet, der havde bare en lille chance for at få et flertal bag sig!

Jeg har ikke set dem komme med et realistisk forslag til budget, der dog er byrådets grundlag for arbejdet. Deres fremsatte budgetforslag ligner det rene voodoo og ville med sikkerhed betyde, at staten ville sætte kommunen under administration efter et års tid.

De har ikke kommunens ve og vel som mål, kun deres eget genvalg, og det understreges af deres retorik i byrådet.

De taler ikke til de andre i byrådet, deres målgruppe er eget bagland og vælgerne. De bruger al deres taletid til programerklæringer og paroler!

Det er deres ret, og deres valg. Det kan virke irriterende, det er ikke noget problem, i sig selv!

Problemet er, at deres negative tilgang til tingene har bredt sig til flere af de andre byrådsmedlemmer! Og så bliver konsekvenserne store!

Forudsætningerne for at en kommune kan udvikle sig er at der er nogen der gør sig tanker om fremtiden. Primært politikerne, men også de ansatte på ledelsesposter!

Det er der ikke meget tid til i Randers, fordi fortiden hele tiden presser sig frem i forreste række, takket være de mange spørgsmål, der bliver fulgt op af mistænksomhed, mistillid, beskyldninger og trusler.

Og når administrationen aldrig ved fra hvilken side det næste ”angreb” kommer, lammer det enhver form for udvikling!

Det påvirker enhver ansat i Randers Kommune, uanset hvor i organisationen det er.

Enhver sagsbehandler må nødvendigvis have i baghovedet, at det arbejde vedkommende lige nu er ved at udføre, risikerer at blive en del af en udredning, som svar på et spørgsmål stillet af et byrådsmedlem. Det kan have den konsekvens, at hensynet til den interne administration kommer til at overskygge hensynet til den/de borgere der bliver berørt at sagsbehandlingen.

Derfor er min påstand, at mindretallet i byrådet, med sin opførsel sætter hele den kommunale administration under skærpet tilsyn. Og jo flere byrådsmedlemmer der hopper med på vognen, jo større pres lægges der på de ansatte!

Det er afgørende for jobtilfredsheden, at der er balance mellem de ressourcer jobbet kræver, at den energi der kommer tilbage. Hvis den tipper, er resultatet enten personaleflugt eller uengagerede medarbejdere.

Så - kære byrådsmedlemmer – kend jeres rolle og ansvar – pas på de ansatte – og lad være med at lade den negative ”Randers-kultur” sprede sig!